Kort svar: En årsrapport er virksomhedens samlede, offentlige rapport om regnskabsåret. For et ApS eller A/S skal den som udgangspunkt udarbejdes, godkendes og indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen. For almindelige selskaber er fristen seks måneder efter regnskabsårets afslutning.
Et ApS med kalenderår skal normalt have årsrapporten modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 30. juni året efter.
Rapportens indhold afhænger af regnskabsklasse. Et typisk mindre ApS er i klasse B, mens mellemstore og store virksomheder er i klasse C.
Hvad er en årsrapport?
Årsrapporten beskriver virksomhedens økonomi og udvikling for ét regnskabsår. Den indeholder et årsregnskab med resultatopgørelse, balance og noter samt de øvrige dele, som virksomhedens regnskabsklasse kræver.
Årsrapport og årsregnskab er ikke helt det samme: Årsregnskabet er den talmæssige kerne. Årsrapporten er det samlede dokument, som også kan indeholde ledelsespåtegning, ledelsesberetning, revisionspåtegning og andre obligatoriske eller frivillige oplysninger.
Hvem skal indberette en årsrapport?
Alle anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) skal som udgangspunkt udarbejde og indberette en årsrapport. Det gælder også, selv om selskabet ikke har haft aktivitet i året. Der findes særlige undtagelser, blandt andet i visse rekonstruktions-, konkurs- og koncernforhold.
Enkeltmandsvirksomheder og andre personligt ejede virksomheder skal normalt ikke indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. De skal stadig bogføre og udarbejde grundlaget for skatteregnskabet. Det er derfor vigtigt ikke at forveksle årsrapporten med skatteregnskabet eller den løbende digitale bogføring.
Frister for indberetning
| Virksomhed | Indsendelsesfrist |
|---|---|
| De fleste regnskabspligtige virksomheder, herunder almindelige ApS og A/S | Senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning |
| Filialer og virksomheder, der indsender undtagelseserklæring | Som udgangspunkt samme frist på 6 måneder |
| Regnskabsklasse D: børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber | Senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning |
Det er modtagelsestidspunktet hos Erhvervsstyrelsen, der afgør, om fristen er overholdt. En kvittering viser, at materialet er modtaget, men er ikke i sig selv en godkendelse af, at årsrapporten opfylder alle lovkrav. Der kan ikke dispenseres fra den almindelige indsendelsesfrist.
Eksempel på en konkret frist
Et ApS har regnskabsår fra 1. januar til 31. december 2025. Selskabet er ikke børsnoteret eller statsligt og følger derfor seksmånedersfristen. Årsrapporten skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 30. juni 2026. Ledelsen bør planlægge bogføring, eventuel revisorbehandling og generalforsamling baglæns fra denne dato.
Regnskabsklasser A, B, C og D
Regnskabsklassen bestemmer, hvor omfattende årsrapporten skal være. Klassifikationen afhænger både af virksomhedsform og størrelse. De aktuelle størrelsesgrænser nedenfor gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.
| Klasse | Typiske virksomheder og grænser | Indberetning |
|---|---|---|
| A | Fx personligt ejede virksomheder og visse I/S og K/S. Hvis de frivilligt aflægger en ekstern årsrapport, skal den mindst følge klasse A. | Klasse A-rapporten skal normalt ikke indberettes til Erhvervsstyrelsen. |
| B | Små regnskabspligtige virksomheder, herunder mange ApS. Virksomheden må i to år i træk ikke overskride to af: balancesum 55 mio. kr., nettoomsætning 111 mio. kr. og 50 heltidsansatte. | Årsrapport skal indberettes. |
| C, mellemstor | Virksomheder, der ikke er små, og som i to år i træk ikke overskrider to af: balancesum 195 mio. kr., nettoomsætning 391 mio. kr. og 250 heltidsansatte. | Årsrapport med flere oplysningskrav skal indberettes. |
| C, stor | Virksomheder, der overskrider størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder. | Omfattende årsrapport og revision. |
| D | Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber uanset størrelse. | De mest omfattende krav og frist på 4 måneder. |
Overgangen mellem størrelsesklasser sker normalt først, når to af de tre grænser er passeret i den relevante retning i to på hinanden følgende regnskabsår. Nystiftede virksomheder vurderes efter særlige regler, og koncernforhold kan ændre klassifikationen.
Mikrovirksomheder i regnskabsklasse B
En mikrovirksomhed er ikke en selvstændig regnskabsklasse, men en mindre virksomhed inden for klasse B, som kan bruge visse lempelser. Virksomheden må i to på hinanden følgende år ikke overstige to af disse tre størrelser:
- Balancesum: 3,5 mio. kr.
- Nettoomsætning: 7 mio. kr.
- Gennemsnitligt 10 heltidsbeskæftigede.
Der gælder yderligere betingelser og undtagelser. Derfor er det ikke nok alene at ligge under tallene. Når mikroreglerne kan anvendes, kan bestemte noteoplysninger udelades, men virksomheden er stadig i klasse B og skal fortsat indberette årsrapporten.
Hvad skal en årsrapport i klasse B indeholde?
En årsrapport i klasse B skal som minimum indeholde de relevante dele blandt følgende:
- Ledelsespåtegning, medmindre ledelsen kun består af ét medlem.
- Ledelsesberetning, hvor oplysningen om hovedaktivitet alternativt kan stå i en note.
- Resultatopgørelse.
- Balance.
- Noter, herunder anvendt regnskabspraksis, med eventuelle lovlige mikro-undtagelser.
- Revisionspåtegning eller anden revisorerklæring, når en sådan kræves eller er afgivet.
Forsiden skal blandt andet vise betegnelsen ”Årsrapport”, virksomhedens navn, CVR-nummer og hjemstedsadresse, regnskabsperioden samt datoen for godkendelsen.
Afgrænset eksempel: et almindeligt ApS
Nord Eksempel ApS har kalenderår, balancesum på 10 mio. kr., nettoomsætning på 25 mio. kr. og gennemsnitligt 12 heltidsansatte. Tallene har ligget på omtrent samme niveau i både 2024 og 2025.
- Selskabet er et ApS og skal derfor som udgangspunkt indberette årsrapport.
- Det ligger under alle tre grænser for en lille virksomhed og følger regnskabsklasse B.
- Det overstiger alle tre mikrogrænser og kan derfor ikke bruge mikrovirksomhedens lempelser.
- For regnskabsåret 1. januar til 31. december 2025 er indsendelsesfristen 30. juni 2026.
- Årsrapporten skal mindst have klasse B-indholdet. Om revision kan fravælges, skal vurderes særskilt ud fra revisionsreglerne, vedtægterne, branche og koncernforhold.
Eksemplet er bevidst afgrænset: det forudsætter, at selskabet ikke er moder i en regnskabspligtig koncern, ikke er i en særlig risikobranche og ikke har andre forhold, der udløser højere krav.
Sådan indberettes årsrapporten
Indberetningen sker digitalt via Virk. Mindre klasse B-virksomheder kan anvende Regnskab Basis, mens Regnskab Special kan bruges på tværs af regnskabsklasser og til koncernregnskaber. Data indberettes i et struktureret regnskabsformat; en almindelig pdf er ikke den normale indberetningsvej. Der kan søges om fritagelse fra digital indberetning i særlige tilfælde.
Det er ledelsen, der har ansvaret for, at rapporten er korrekt, kan godkendes og eventuelt revideres i tide samt bliver indsendt inden fristen. Ansvaret forsvinder ikke, fordi bogholder eller revisor hjælper med arbejdet.
Hvis fristen overskrides
Ved manglende indberetning sender Erhvervsstyrelsen et påkrav til virksomhedens digitale postkasse. Påkravet indeholder blandt andet:
- En frist på 8 hverdage; overskrides den, kan ledelsesmedlemmer blive pålagt afgifter.
- En frist på 4 uger; er årsrapporten stadig ikke modtaget, kan virksomheden blive sendt til tvangsopløsning.
Afgiften beregnes pr. ledelsesmedlem og udgør 500 kr. i den første påbegyndte måned, 2.000 kr. i alt i den anden og 3.000 kr. i alt i den tredje. Det er derfor langt sikrere at indberette i god tid end at planlægge efter sidste dag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal et ApS indberette årsrapport?
Normalt senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Et ApS med kalenderår skal derfor have årsrapporten modtaget senest 30. juni året efter.
Skal et ApS uden aktivitet stadig indberette?
Ja, som udgangspunkt. Pligten følger selskabsformen og bortfalder ikke alene, fordi selskabet ikke har haft omsætning eller aktivitet.
Hvad er forskellen på årsrapport og årsregnskab?
Årsregnskabet er resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten er det samlede dokument og kan også indeholde ledelsespåtegning, ledelsesberetning og revisorerklæring.
Hvilken regnskabsklasse er et mindre ApS?
Et mindre ApS er typisk i klasse B, hvis det i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af grænserne på 55 mio. kr. i balancesum, 111 mio. kr. i nettoomsætning og 50 heltidsansatte.
Skal alle ApS have revision?
Nej. Nogle klasse B-virksomheder kan fravælge revision, men det kræver, at de særskilte betingelser er opfyldt. Vedtægter, koncernforhold, balancesum og bestemte risikobrancher kan påvirke vurderingen.
Hvad sker der, hvis årsrapporten kommer for sent?
Erhvervsstyrelsen sender et påkrav. Ledelsesmedlemmer kan få personlige afgifter, og hvis rapporten fortsat mangler efter fireugersfristen, kan selskabet blive sendt til tvangsopløsning.
Læs også
- Digital bogføring i 2026: Hvem er omfattet, og hvad kræves?
- Hvad er et holdingselskab? Fordele, skat og struktur
- Hvad er arbejdskapital? Beregning og betydning for likviditeten
Kilder og videre læsning
- Erhvervsstyrelsen – vejledning om årsrapporter
- Virksomhedsguiden – årsrapportens indhold
- Retsinformation – årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23. marts 2026
Artiklen er generel information og ikke juridisk eller regnskabsmæssig rådgivning. Særlige selskabs-, koncern- og brancheforhold kan ændre kravene.