Likviditetsbudget: Gratis skabelon og gennemregnet eksempel

Hvad viser et likviditetsbudget?

Budgettet hjælper dig med at planlægge virksomhedens betalinger. Det kan vise, at der mangler penge til varekøb i januar, selv om kundernes betalinger i februar senere genopretter saldoen.

Det er især nyttigt ved lange betalingsfrister, store vareindkøb, sæsonudsving, investeringer og opstart. Ved at sætte datoer og beløb på bevægelserne kan du tage stilling til finansieringen, før regningerne forfalder.

Har du brug for selve begrebet først, kan du læse hvad likviditet er. Her handler det om at omsætte forventningerne til et praktisk budget.

Sådan bruger du skabelonen

1. Åbn fanen “Skabelon”. Den starter med nul i alle betalingsfelter. Fanen “Eksempel” viser et fiktivt budget, som du kan bruge til at forstå opbygningen.
2. Vælg første budgetmåned. Standardværdien er januar 2027. Ændr den til den periode, du vil budgettere. Månedsoverskrifterne opdateres automatisk; allerede indtastede betalinger flyttes ikke.
3. Indtast startsaldoen. Brug de disponible midler ved periodens begyndelse. Ubetalte kundefakturaer er fremtidige indbetalinger og skal ikke også lægges til startsaldoen.
4. Vælg en minimumsbuffer. Det er dit eget mål for den laveste saldo. Vælg nul, hvis du kun vil beregne beløbet, der skal til for at undgå negative månedsslutsaldi.
5. Fordel ind- og udbetalinger efter betalingsmåned. Indtast begge som positive beløb. Arket trækker automatisk udbetalingerne fra.
6. Læs rækken “Saldo ultimo”. Negative beløb fremhæves. Rækken nedenunder viser, hvor meget den enkelte måned ligger under din valgte buffer.

Blå tal på lys baggrund er input. Sorte tal beregnes med formler. Skabelonen har ingen makroer, ingen forbindelser til din bank og ingen automatisk indlæsning af regnskabsdata.

Hvilke betalinger skal med?

Begynd med dit driftsbudget og de kendte betalingsaftaler. Supplér med bevægelser, der påvirker bankkontoen, selv om de ikke er almindelige driftsindtægter eller driftsomkostninger.

Vil du samle kunder, salg og økonomi i én plan, kan du bruge vores forretningsplan-skabelon med et udfyldt eksempel og vedlægge betalingsbudgettet.

Tæl hver betaling én gang. Hvis du samler løn, A-skat og pension i lønrækken, skal de samme beløb ikke også stå under øvrig skat. Renter og afdrag har hver sin række. Et lån optaget påvirker likviditeten, men er ikke omsætning.

En kreditramme, der endnu ikke er trukket på, er heller ikke en indbetaling. Vurder den separat, og kontrollér aftalens beløbsgrænse og tilgængelighed, før du regner med den som finansiering.

Placér pengene efter betalingsfristen

En faktura på 100.000 kr., der udstedes i januar og forventes betalt i februar, hører til februar som indbetaling. Leverandørregningen placeres i den måned, hvor du forventer at betale den. De to betalinger behøver ikke følges ad.

Tag også betalinger fra før budgetperioden med: En faktura fra december kan give en indbetaling i januar. Et allerede indgået køb kan give en udbetaling i februar. Det er forventet betalingstidspunkt, der afgør placeringen.

Brug realistiske forventninger. Hvis en kunde ofte betaler senere end aftalt, bør din plan afspejle det. Ved salg gennem en platform eller betalingsudbyder skal du tage højde for udbetalingsrytme, tilbageholdte beløb, gebyrer og returvarer.

Likviditetsbudget: Et gennemregnet eksempel

En fiktiv virksomhed begynder med 60.000 kr. på kontoen. Den fakturerer en kunde i januar, men modtager først kundebetalingen på 100.000 kr. i februar. I januar betaler virksomheden samtidig varer, løn, husleje, drift og udstyr.

Alle tal nedenfor er valgte bankbetalinger, inklusive moms hvor den indgår. For at gøre betalingsforskydningen tydelig er momsafregning sat til nul i de første tre måneder. Det er en beregningsforudsætning, ikke en oplysning om virksomheders momsfrister.

Beløb i kroner. Øvrige betalingsrækker er nul i disse tre måneder.

I februar forbedres saldoen med 25.000 kr., og i marts med yderligere 35.000 kr. Det løser ikke automatisk januarproblemet. Virksomheden skal kunne finansiere eller ændre betalingerne, mens underskuddet står på.

Arket viser underskuddet som en negativ, beregnet saldo; det betyder ikke, at banken har bevilget overtræk. Hvis du indtaster et nyt lån i januar, vil saldoen ændre sig, og senere renter og afdrag skal også med.

Moms i likviditetsbudgettet

Ved momspligtige køb og salg påvirker momsen ofte bankbetalingen. En indbetaling på 12.500 kr. for en faktura på 10.000 kr. plus 2.500 kr. moms giver 12.500 kr. på kontoen. Når du senere afregner moms, registrerer du betalingen særskilt. Du skal derfor ikke først trække salgsmomsen fra kundebetalingen og derefter medtage samme afregning igen.

Dit samlede momstilsvar afhænger af bogføringen og reglerne for din virksomhed. Det kan ikke udledes alene af bankbevægelserne. Læg de forventede betalinger eller refusioner ind på det rigtige tidspunkt, og kontrollér Skattestyrelsens momsfrister.

Der er forskellige afregningsperioder. Skabelonen indbygger derfor ingen universelle betalingsdatoer. Momsbeløbene i eksempel-fanens senere måneder er illustrative input, som skal erstattes med dine egne.

Hvorfor er likviditet og overskud forskellige?

Et driftsbudget viser det forventede regnskabsmæssige resultat. Et likviditetsbudget viser, hvornår pengene bevæger sig. En virksomhed kan derfor vise overskud, samtidig med at betalingerne ikke hænger sammen.

• Salg på kredit: Du har omsætning, før kunden betaler.
• Lagerindkøb: Du betaler varer, før de bliver solgt.
• Investeringer: Udbetalingen og den regnskabsmæssige afskrivning følger forskellige tidspunkter.
• Lån: Optagelse og afdrag påvirker kontoen uden at være almindeligt salg eller driftsforbrug.

En afskrivning er ikke i sig selv en bankbetaling og skal ikke lægges ind som en separat udbetaling. Brug i stedet det faktiske køb og eventuelle finansieringsbetalinger. Læs også guiden om cash flow og pengestrømme.

Opdatér budgettet, når virkeligheden ændrer sig

Sammenhold forventningerne med bankens faktiske bevægelser, og ret kommende måneder, når en kunde bliver forsinket, et varekøb ændres, eller du tager en ny investering. Et afsluttet månedsbudget bliver mere brugbart, når næste periodes startsaldo stemmer med virkeligheden.

Månedsslutsaldi er ikke nok ved stram likviditet. Hvis lønnen betales den 25., men kundens betaling kommer den 30., kan en positiv slutsaldo skjule et problem midt i måneden. Supplér i sådanne perioder med en uge- eller datoplan for de konkrete betalinger.

Test eksempelvis, hvad der sker, hvis en stor kundebetaling flyttes en måned frem, eller en vigtig leverandør kræver betaling tidligere. Justér én forudsætning ad gangen, så du kan se, hvad der skaber behovet.

Ofte stillede spørgsmål