Likviditet: Beregning, nøgletal og forskellen på overskud

Kort svar: Likviditet er virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser, når de forfalder. Det afhænger af disponible penge, betalingstidspunkter og eventuel finansiering, som faktisk er tilgængelig.

Fagligt opdateret 9. oktober 2026. Taleksemplerne er fiktive.

En virksomhed kan have overskud og samtidig mangle penge til løn eller leverandører. Omsætningen kan være bogført, mens kundens betaling først kommer senere. Derfor skal du både se på indtjening og på de konkrete bevægelser på kontoen.

Hvad betyder likviditet og likvide midler?

Likvide midler er eksempelvis kontanter og disponible penge i banken. En ubetalt kundefaktura er et tilgodehavende, som kan blive til penge senere; den kan normalt ikke betale dagens regning direkte. Et varelager skal sælges og betales, før værdien bliver til likvide midler.

Virksomhedens betalingsevne afhænger derfor af, hvor hurtigt midlerne er tilgængelige, og hvornår regningerne forfalder. En aftalt kredit kan hjælpe, men en kreditramme er ikke det samme som allerede modtagne penge. Vurder tilgængelighed og vilkår, og tæl ikke samme finansiering to gange.

Likviditet er forskellig fra soliditet. Soliditet handler om egenkapitalens andel af aktiverne. En virksomhed kan eje værdifulde aktiver og stadig mangle penge til en nært forestående betaling.

Eksempel: Overskud og negativ saldo i samme måned

En fiktiv virksomhed har 40.000 kr. på kontoen ved månedens start. Den leverer og fakturerer arbejde til 100.000 kr., men kunden betaler først næste måned. Omkostningerne på 70.000 kr. for månedens arbejde betales nu.

Eksemplet ser bort fra moms, skat, renter og andre bevægelser for at isolere betalingsforskydningen. Resultatet er 100.000 − 70.000 = 30.000 kr. Den beregnede slutsaldo er 40.000 + 0 − 70.000 = −30.000 kr.

Virksomheden skal dermed ændre betalingerne eller skaffe finansiering for at kunne gennemføre dem som planlagt. En negativ beregnet saldo er et finansieringsbehov; den betyder ikke, at banken har bevilget et overtræk. Kundens betaling næste måned løser ikke automatisk denne måneds problem.

Sådan beregner du udviklingen i saldoen

Saldo ultimo = saldo primo + indbetalinger − udbetalinger. Næste periode begynder med den foregående periodes slutsaldo.

Placér betalingerne, når pengene forventes at gå ind eller ud. Brug de faktiske bankbeløb, inklusive relevant moms. Medtag også bevægelser uden for den almindelige drift, eksempelvis køb af udstyr, udbetalt lån, afdrag, skat og betalinger til ejeren.

En afskrivning er en regnskabsmæssig omkostning og er ikke i sig selv en ny bankbetaling. Et lån, som udbetales, giver penge på kontoen, men er ikke salgsomsætning. Disse forskelle er med til at forklare, hvorfor resultatet og saldoen udvikler sig forskelligt.

Brug vores likviditetsbudget med gratis Excel-skabelon til at placere betalinger over 12 måneder. Guiden til cash flow og pengestrømme forklarer pengestrømmene og deres opdeling nærmere.

Likviditetsgrad: Et nøgletal fra balancen

Likviditetsgrad sammenholder omsætningsaktiver med kortfristet gæld. Den er en indikator fra balancen på en bestemt dato og bør suppleres med viden om betalingsfrister og aktivernes kvalitet.

Likviditetsgrad inklusive lager = omsætningsaktiver / kortfristet gæld × 100.

Omsætningsaktiver kan omfatte lager, tilgodehavender og likvide midler. Kortfristet gæld er de gældsforpligtelser, der er klassificeret som kortfristede i opstillingen. Brug samme balancedato og definitioner for begge tal.

Med lager bliver likviditetsgraden 200.000 / 100.000 × 100 = 200 %. Det svarer til forholdstallet 2,0. Du må ikke forveksle 2,0 med 2 procent.

Beregning uden varelager

En mere snæver variant udelader lageret: (omsætningsaktiver − varelager) / kortfristet gæld × 100. I eksemplet bliver den (200.000 − 100.000) / 100.000 × 100 = 100 %.

Betegnelser som likviditetsgrad 1 og 2 bruges ikke altid ens i undervisning og regnskabspraksis. Kontrollér derfor den viste formel, og angiv, om lageret er med. Den snævre variant er heller ikke en ren kontantbeholdning: Kundetilgodehavender kan stadig være ubetalte eller usikre.

Hvad er en god likviditetsgrad?

100 procent i beregningen inklusive lager betyder, at de opgjorte omsætningsaktiver svarer til den kortfristede gæld. Det siger ikke, at alle aktiver kan blive til kontanter før alle regninger forfalder. Et højt forholdstal kan eksempelvis skyldes varer, som er svære at sælge, eller kunder, som betaler sent.

Vurder udvikling, branche, forretningsmodel og kvaliteten af aktiverne. Der er ikke én procentgrænse i denne guide, som beviser, at alle virksomheder har sikker betalingsevne. Hvis kortfristet gæld er nul, kan forholdstallet ikke beregnes med denne formel; beskriv i stedet situationen og de faktiske kommende betalinger.

Forskellen mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld kaldes arbejdskapital. I eksemplet er den 100.000 kr., men beløbet er ikke lig med de 30.000 kr. på kontoen. Læs om arbejdskapital og binding af penge i driften.

Vil du også vurdere balancens finansiering, kan du se på egenkapital og soliditetsgrad. Egenkapitalen er forskellen mellem de indregnede aktiver og forpligtelser, mens soliditetsgraden viser egenkapitalens andel af aktiverne. De supplerer vurderingen af betalingsevnen.

Hvordan kan du forbedre likviditeten?

Begynd med den betaling, der skaber problemet, og dens dato. Vælg en ændring, som både kan gennemføres og passer til kundernes og leverandørernes aftaler.

• Fakturér korrekt og rettidigt. Manglende oplysninger eller sen fakturering kan forsinke betalingen.
• Følg op på forfaldne fakturaer. Afklar fejl, uenighed og forventet betalingsdato, og håndtér opfølgning efter relevante aftaler og regler.
• Aftal betaling tættere på leverancen. Forudbetaling eller betaling i etaper kan være relevant, hvis kunden accepterer vilkårene.
• Reducer unødvendig lagerbinding. Køb og lager skal passe til forventet efterspørgsel og leveringstid.
• Planlæg større udbetalinger. Undersøg om investeringer kan udskydes eller deles, og hvad ændringen koster.
• Aftal finansiering i tide. Medtag renter, afdrag og betingelser i budgettet, når en aftale er på plads.

At udsætte en regning uden aftale er ikke en holdbar plan. En rabat for hurtig kundebetaling har også en omkostning. Sammenhold forbedringen i saldoen med effekten på indtjeningen, og kontrollér, at ændringen ikke skaber et nyt problem senere.

Følg både saldo og betalingsdatoer

Sammenhold budgettet med faktiske bankbevægelser, og opdatér næste periodes forventninger. Følg især store kundebetalinger, løn, moms og skat samt leverandørforfald. Hold lånerammen adskilt fra indbetalinger, som allerede er modtaget.

En positiv månedsslutsaldo kan skjule et underskud midt i måneden. Hvis lønnen betales den 25. og kunden betaler den 30., skal saldoen også kunne bære dagene imellem. Ved stram likviditet bør du supplere månedsbudgettet med en plan på uger eller konkrete datoer.

Test, hvad der sker, hvis en væsentlig kundebetaling kommer senere, salget falder, eller en leverandør kræver tidligere betaling. Brug ændringerne til at vælge handlinger og en passende buffer for din virksomhed.

Ofte stillede spørgsmål