Dækningsbidrag: Formel, beregning og praktiske eksempler

Kort svar: Dækningsbidrag er omsætningen minus de variable omkostninger. Det viser, hvor meget der er tilbage til at dække faste omkostninger og derefter bidrage til resultatet.

Fagligt opdateret 2. oktober 2026. Taleksemplerne er fiktive.

Brug dækningsbidrag-beregneren til dine egne tal. Her får du forklaringen bag beregningen, vare- og serviceeksempler samt de vigtigste begrænsninger.

Sådan beregner du dækningsbidrag

Vælg først, hvad du vil beregne: en enhed, en opgave, en produktgruppe eller hele virksomheden i en bestemt periode. Omsætningen og omkostningerne skal vedrøre samme salg og samme periode.

Dækningsbidrag = omsætning − variable omkostninger.

For én enhed bliver formlen: DB pr. enhed = salgspris pr. enhed − variable omkostninger pr. enhed. Når alle enheder har samme pris og omkostning, er samlet DB lig med antal solgte enheder gange DB pr. enhed. Ved forskellige produkter, rabatter eller omkostninger må du beregne delene særskilt og lægge dem sammen.

Brug et ensartet momsgrundlag. Eksemplerne her er ekskl. moms. Moms, som virksomheden kan fradrage, indgår ikke som omkostning i denne beregning. Ikke-fradragsberettiget moms kan indgå i omkostningen. Bland ikke en salgspris inklusive moms med en indkøbspris eksklusive moms.

Eksempel: Dækningsbidrag på en vare

En fiktiv webshop sælger en vare til 500 kr. ekskl. moms. Variable omkostninger er 280 kr. til selve varen, 20 kr. til emballage, 30 kr. til fragt betalt af webshoppen og 10 kr. i salgsafhængigt gebyr.

Regnestykket er 500 − 340 = 160 kr. Ved 100 ens salg bliver omsætningen 50.000 kr., de variable omkostninger 34.000 kr. og samlet dækningsbidrag 16.000 kr.

Har webshoppen 12.000 kr. i faste driftsomkostninger i samme periode, er der 4.000 kr. tilbage efter disse poster. Det forudsætter, at alle relevante omkostninger i den enkle opstilling er med. Renter, skat eller andre udeladte poster er endnu ikke trukket fra.

Eksempel: Dækningsbidrag på en serviceopgave

En virksomhed fakturerer 4.000 kr. ekskl. moms for en opgave. Den køber ekstern hjælp for 900 kr. og bruger materialer og salgsafhængige gebyrer for 300 kr. Begge omkostninger opstår kun, når opgaven leveres.

Hvis en medarbejder får fast månedsløn uanset antallet af opgaver, kan lønnen være fast inden for den kapacitet og periode, du analyserer. Hvis du betaler en freelancer pr. ekstra opgave, er betalingen typisk variabel i denne opstilling. Det er omkostningens sammenhæng med aktiviteten, der afgør placeringen.

For en ejer, der selv udfører arbejdet, kan et højt dækningsbidrag skjule et stort tidsforbrug. Vurder derfor også leveringstimer, samlet kapacitet og ejerens indkomstbehov. Ejerens tid bliver ikke gratis, fordi den mangler som en lønpost i en enkeltmandsvirksomheds opstilling.

Hvilke variable omkostninger skal med?

Medtag de omkostninger, som varierer med det valgte salg eller aktivitetsniveau. Det kan være vareforbrug, emballage, produktionsmaterialer, provision, salgsafhængige betalingsgebyrer og ekstern levering pr. opgave.

Husleje og en fast softwarelicens ændrer sig normalt ikke, fordi du sælger én ekstra vare inden for eksisterende kapacitet. De skal stadig betales, men trækkes fra efter dækningsbidraget i den enkle opstilling. Læs mere om faste og variable omkostninger.

Nogle udgifter har både en fast og en variabel del. En transportaftale kan have et fast månedsbeløb og en betaling pr. pakke. Fordel delene efter deres faktiske sammenhæng med aktiviteten. Dokumentér også den periode og kapacitet, du tager udgangspunkt i; en ekstra medarbejder eller maskine kan ændre forudsætningerne.

Ved varehandel skal du bruge forbruget for de solgte varer. Et stort indkøb til lager er ikke nødvendigvis periodens vareforbrug. Returvarer, rabatter og tab kan også ændre det reelle bidrag og bør behandles konsekvent.

Dækningsbidrag, dækningsgrad og bruttoavance

I vareeksemplet er dækningsgraden 160 / 500 × 100 = 32 %. Det betyder, at 32 procent af omsætningen er tilbage efter de opgjorte variable omkostninger. Brug guiden til dækningsgrad og fortolkning for at arbejde videre med procenter og sammenligning.

Bruger du kun vareforbruget på 280 kr., er den varebaserede bruttoavance 220 kr. pr. vare. Dækningsbidraget er 160 kr., fordi emballage, fragt og gebyr også er med. Begreberne kan være sammenfaldende i nogle opstillinger, men du bør kontrollere posterne frem for at antage, at tallene altid er identiske. Se også bruttoavance med forklaring og eksempler.

Nulpunkt: Hvor mange salg dækker de faste omkostninger?

Med samme positive bidrag pr. enhed kan du beregne nulpunktet som faste omkostninger / DB pr. enhed. Ved 12.000 kr. i faste omkostninger og 160 kr. i DB bliver nulpunktet 75 varer. Salg af 75 varer giver 12.000 kr. i DB og dækker netop de nævnte faste omkostninger.

Formlen forudsætter uændret pris, variable omkostninger og faste omkostninger inden for kapaciteten. Ved forskellige produkter afhænger resultatet også af salgsmix. En beregning af nulpunktet er derfor ikke en garanti for, at virksomheden får overskud eller kan betale regningerne på datoen.

Hvad gør en rabat ved dækningsbidraget?

Sænkes vareprisen fra 500 til 450 kr., mens de variable omkostninger fortsat er 340 kr., falder bidraget til 110 kr. For at opnå samme samlede bidrag som ved 100 salg til fuld pris kræves 16.000 / 110 = 145,45, altså mindst 146 hele salg. Det er 46 ekstra salg under de valgte forudsætninger. Kontrollér, om rabatten reelt kan skabe efterspørgslen, og om levering af flere varer ændrer omkostningerne.

Hvad hvis dækningsbidraget er negativt?

Et negativt bidrag betyder, at omsætningen er mindre end de opgjorte variable omkostninger. Flere identiske salg øger da underskuddet i modellen. Undersøg pris, rabatter, vareforbrug og leveringsudgifter. Et bidrag på nul eller under nul kan ikke bruges som nævner i en meningsfuld beregning af et positivt nulpunkt med faste omkostninger.

Ofte stillede spørgsmål