Spar på faste udgifter: Sådan gennemgår du dine regninger

Hvis du vil have mere luft i økonomien, er de faste udgifter et godt sted at starte. En besparelse på en tilbagevendende regning virker igen næste måned – og måneden efter. Her får du en systematisk metode til at gennemgå dine faste udgifter uden at opsige noget vigtigt eller vælge en dårligere aftale bare for at få den laveste pris.

Hvorfor starte med de faste udgifter?

Faste udgifter gentager sig. Det betyder, at en ændring kan få effekt mange gange uden, at du skal træffe den samme beslutning hver dag.

Hvis du reducerer en fast udgift med 200 kr. om måneden, svarer det til:

200 kr. × 12 måneder = 2.400 kr. om året

Det betyder ikke, at alle faste udgifter kan skæres ned. Husleje, nødvendig transport, daginstitution og andre centrale udgifter kan være svære at ændre hurtigt.

Men forsikringer, abonnementer, telefoni, internet og andre aftaler kan være værd at undersøge med mellemrum.

Start ikke med at skære – start med at skabe overblik

Det er svært at optimere noget, du ikke har et samlet billede af.

Hvis du endnu ikke har lavet listen, så begynd på vores side om faste udgifter. Her får du en tjekliste til bolig, forsikringer, energi, telefoni, transport, lån, abonnementer og andre poster.

Når listen er færdig, tilføjer du fire oplysninger til hver udgift:

Det gør det langt lettere at se, hvilke aftaler der er de bedste kandidater til en gennemgang.

Prioritér de faste udgifter i den rigtige rækkefølge

Du behøver ikke starte med at analysere alle regninger på én gang.

Jeg ville arbejde i denne rækkefølge:

1. Opsig det, du slet ikke bruger

   Det letteste sted at spare er en betaling, der ikke længere giver dig værdi.

   Kig eksempelvis efter gamle streamingtjenester, apps, software, klubber og medlemskaber, du har glemt.

   Kontrollér selvfølgelig først eventuel bindingsperiode og opsigelsesvilkår.

2. Undersøg de store tilbagevendende poster

   En lille procentuel forskel på en stor regning kan være vigtigere end en stor procentuel forskel på en meget lille regning.

   Forsikringer, energi, bank, lån, internet og telefoni er derfor naturlige poster at gennemgå, hvis de er relevante i din økonomi.

3. Se om dit behov har ændret sig

   Måske købte du en aftale, fordi den passede til dit liv for tre år siden. Det betyder ikke nødvendigvis, at den passer i dag.

   Har du eksempelvis mindre behov for data, færre streamingtjenester eller ændrede forsikringsbehov, kan aftalen være blevet større end nødvendigt.

4. Indhent sammenlignelige alternativer

   Sammenlign så vidt muligt samme ydelse med samme ydelse.

   En lavere pris er ikke en reel besparelse, hvis du samtidig mister noget, du har brug for.

5. Regn besparelsen ud på årsbasis

   En forskel på 75 kr. om måneden kan føles lille. Over et år er det 900 kr.

   Omvendt er en engangsrabat på 300 kr. ikke det samme som 300 kr. mindre hver måned.

6. Læs vilkårene før du skifter

   Se efter bindingsperiode, opsigelsesvilkår, gebyrer, dækning og andre forhold, der kan påvirke værdien af den nye aftale.

7. Opdatér dit budget

   Når en fast udgift bliver ændret, skal den nye pris ind i dit budget.

   Ellers risikerer besparelsen bare at forsvinde ind i det almindelige forbrug uden, at du opdager den.

1. Gennemgå dine forsikringer

Forsikringer er et oplagt sted at lave et pristjek, men her er det særlig vigtigt ikke kun at fokusere på prisen.

Forbrug.dk anbefaler, at du først gør dig klart, hvad forsikringen skal dække, hvor stor en selvrisiko din økonomi kan håndtere, og derefter indhenter og sammenligner tilbud.

Når du sammenligner, bør du blandt andet se på:

• hvad forsikringen dækker,
• hvilke undtagelser der findes,
• selvrisiko,
• eventuelle maksimumsbeløb,
• tilvalgsdækninger,
• samlet pris.

Kontrollér også om din livssituation har ændret sig. En forsikringspakke, der var rigtig ved boligkøb eller familiedannelse, kan være mere eller mindre omfattende end det, du har brug for i dag.

Forbrug.dk peger også på, at prissammenligningssider kan være et udgangspunkt for at få overblik, men at pris ikke er det eneste relevante ved mere komplekse produkter som forsikringer.

2. Gennemgå el og andre energiaftaler

Energi er en tilbagevendende udgift, men din samlede regning påvirkes både af aftalen og af dit forbrug.

Når du gennemgår el, bør du derfor skelne mellem to forskellige spørgsmål:

• Betaler jeg en konkurrencedygtig pris og passende vilkår for min aftale?
• Bruger min husstand mere energi, end der er behov for?

Et leverandørskifte ændrer ikke automatisk dit forbrug, og et lavere forbrug ændrer ikke nødvendigvis selve aftalevilkårene. Begge dele kan derfor være relevante at undersøge.

Når vores eventuelle samarbejde om sammenligning af elpriser er godkendt, vil dette være et naturligt sted at give læseren mulighed for at sammenligne aktuelle tilbud. Indtil da bør siden ikke sende brugeren til en tilfældig leverandør.

3. Tjek internet og mobil

Spørg først, hvad du faktisk har brug for.

På mobil kan du blandt andet se på:

• hvor meget data du reelt bruger,
• om du betaler for tjenester inkluderet i abonnementet, som du ikke bruger,
• om flere abonnementer i husstanden kan samles fordelagtigt,
• om dækningen hos et alternativ passer til de steder, hvor du bruger telefonen.

På internet kan du blandt andet overveje:

• om den nuværende hastighed er nødvendig,
• om prisen er steget siden aftalen blev oprettet,
• om router eller andre tillæg koster ekstra,
• om der er binding eller andre vilkår ved en ny løsning.

Den billigste løsning er kun interessant, hvis den stadig dækker dit faktiske behov.

4. Find abonnementer du ikke længere bruger

Abonnementer er en af de nemmeste kategorier at gennemgå, fordi der ofte ikke er behov for at finde en erstatning.

Se eksempelvis efter:

• streamingtjenester,
• musik,
• apps,
• cloudlager,
• gaming,
• software,
• fitness,
• medlemsklubber.

Stil et enkelt spørgsmål til hver betaling:

Hvis jeg ikke allerede havde dette abonnement i dag, ville jeg så købe det igen?

Hvis svaret er nej, er det værd at undersøge opsigelsen.

5. Se på bank og lån – men sammenlign de rigtige tal

Lån kan være en stor fast post, men her skal du være forsigtig med kun at se på den månedlige betaling.

En lavere månedlig ydelse kan eksempelvis skyldes en længere løbetid og dermed ikke nødvendigvis betyde, at lånet samlet bliver billigere.

Ved sammenligning af forbrugslån anbefaler Forbrug.dk blandt andet at se på det samlede beløb, der skal betales tilbage, renter og gebyrer. ÅOP kan bruges som et sammenligningsmål, især når lånene har samme lånebeløb og løbetid.

Ved større ændringer af lån eller boligfinansiering kan det være relevant at få individuel rådgivning, fordi omkostninger og konsekvenser afhænger af den konkrete situation.

6. Gennemgå medlemskaber

A-kasse og fagforening er ikke det samme som et underholdningsabonnement, og det vil være forkert bare at behandle dem som noget, der bør opsiges for at spare penge.

Men andre medlemskaber kan stadig være værd at gennemgå:

• fitness,
• foreninger,
• professionelle netværk,
• klubber og kundeklubber med betaling.

Vurdér værdien af hvert medlemskab i forhold til din faktiske brug og dine behov.

7. Vær forsigtig med at spare på det forkerte

En lavere fast udgift er ikke automatisk en forbedring af din økonomi.

Det gælder især, hvis besparelsen:

• fjerner en vigtig forsikringsdækning,
• øger en selvrisiko til et niveau, din økonomi ikke kan håndtere,
• forlænger et dyrt lån markant,
• giver dårligere vilkår, som du faktisk har brug for,
• skaber ekstra gebyrer eller etableringsomkostninger.

Målet er derfor ikke:

Hvordan får jeg det laveste månedlige tal?

Det bedre spørgsmål er:

Betaler jeg en rimelig pris for det, jeg faktisk har brug for?

Sådan vurderer du om et skifte kan betale sig

Brug denne enkle beregning:

Nuværende årlige pris − ny årlig pris − omkostninger ved skift = første års besparelse

Forestil dig eksempelvis:

I de efterfølgende år kan regnestykket være anderledes, hvis engangsomkostningen ikke gentager sig. Priser og vilkår kan naturligvis også ændre sig.

Lav en fast årlig gennemgang

Du behøver ikke kontrollere alle aftaler hver uge.

En mere praktisk metode er at gennemgå økonomien med faste mellemrum og desuden reagere, når:

• du får besked om en prisstigning,
• en bindingsperiode udløber,
• din livssituation ændrer sig,
• du flytter,
• du køber eller sælger bil,
• du opdager, at du ikke længere bruger en tjeneste.

Skriv eventuelt datoen for din seneste gennemgang ind i dit budgetark. Så kan du se, hvilke aftaler der ikke er blevet vurderet i lang tid.

Hvad gør du med pengene, du sparer?

Hvis du får en regning ned fra 600 til 450 kr. om måneden, er der 150 kr. ekstra i økonomien.

Hvis du ikke beslutter, hvad de penge skal bruges til, kan de let forsvinde i almindeligt forbrug.

Du kan eksempelvis vælge at:

• øge din økonomiske buffer,
• øge opsparingen,
• bruge pengene til hurtigere gældsafvikling, hvis det passer til din situation,
• give dig selv mere plads i rådighedsbeløbet.

Opdatér derfor dit budget, så besparelsen bliver synlig.

Eksempel: En samlet gennemgang af faste udgifter

Her er et opdigtet eksempel på en person, der gennemgår sine aftaler. Tallene er kun illustrative.

368 kr. om måneden svarer til 4.416 kr. på et år, hvis besparelserne fortsætter alle 12 måneder.

Eksemplet er ikke et løfte om, at du kan spare det samme. Det viser kun, hvorfor flere relativt små tilbagevendende ændringer kan blive mærkbare samlet.

Når økonomien ikke kan løses med pristjek

Hvis du allerede har gennemgået udgifterne, men stadig ikke kan betale nødvendige regninger eller håndtere din gæld, er problemet større end et almindeligt pristjek.

Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning tilbyder gratis og fortrolig rådgivning til personer, som er omfattet af deres tilbud.

Læs om økonomi- og gældsrådgivning hos Forbrugerrådet Tænk →

Din tjekliste til faste besparelser

• Find alle faste udgifter.
• Markér aftaler du ikke bruger.
• Markér de største poster.
• Kontrollér om dit behov har ændret sig.
• Indhent sammenlignelige alternativer.
• Sammenlign vilkår og ikke kun pris.
• Beregn forskellen på årsbasis.
• Læs bindings- og opsigelsesvilkår.
• Skift eller opsig kun, når det faktisk giver mening.
• Opdatér budgettet med den nye udgift.

Gå videre

Ofte stillede spørgsmål om at spare på faste udgifter

Hvilke faste udgifter er lettest at spare på?

Det afhænger af din økonomi, men abonnementer du ikke bruger er et oplagt sted at starte. Forsikringer, internet, mobil og andre aftaler kan også være værd at sammenligne, hvis dine behov eller markedets priser har ændret sig.

Hvor ofte bør jeg gennemgå mine faste udgifter?

Der findes ikke et bestemt interval, der passer til alle. En årlig gennemgang kan være en praktisk rutine, og du bør desuden reagere på prisstigninger, udløb af binding og ændringer i din livssituation.

Skal jeg altid vælge den billigste forsikring?

Nej. Du bør sammenligne pris sammen med dækning, selvrisiko, undtagelser og øvrige vilkår. Den billigste løsning er ikke nødvendigvis den bedste for dit behov.

Hvordan beregner jeg en månedlig besparelse på årsbasis?

Gang den månedlige besparelse med 12. En besparelse på 150 kr. om måneden svarer eksempelvis til 1.800 kr. på 12 måneder, hvis den gælder hele året.

Skal jeg opsige A-kasse eller forsikring for at spare?

Ikke som et generelt sparetip. Nogle faste udgifter har stor økonomisk eller praktisk betydning. Vurdér dit behov og konsekvenserne, før du ændrer centrale aftaler.

Hvorfor skal budgettet opdateres efter en besparelse?

Fordi du ellers ikke tydeligt kan se, hvad besparelsen gør ved økonomien. Når den nye lavere udgift står i budgettet, kan du bevidst beslutte, om forskellen skal gå til opsparing, gæld, buffer eller mere rådighedsbeløb.

Kilder og fagligt grundlag

• 
  Forbrugerrådet Tænk – Spar penge
  
• 
  Forbrugerrådet Tænk – Få overblik over din økonomi
  
• 
  Forbrug.dk – Forsikring
  
• 
  Forbrug.dk – Pristjek på nettet
  
• 
  Forbrug.dk – Forbrugslån
  

Denne artikel indeholder generel information om privatøkonomi. En billigere aftale er ikke nødvendigvis en bedre aftale, hvis dækning, ydelse eller andre vilkår bliver dårligere.