Budget: Hvad er et budget, og hvordan laver man et?

Et budget giver dig overblik over, hvor mange penge du får ind, hvad du skal betale, og hvad du har tilbage til mad, hverdag, opsparing og andre udgifter. Her lærer du at lave dit eget budget fra bunden – også hvis du aldrig har prøvet det før.

Hvad er et budget?

Et budget er en plan for din økonomi. Du samler dine indtægter og udgifter, så du kan se, hvordan pengene skal fordeles.

Det behøver ikke være kompliceret. Et budget skal grundlæggende hjælpe dig med at besvare tre spørgsmål:

• Hvor mange penge får jeg ind?
• Hvor mange penge skal jeg betale ud?
• Hvor meget har jeg tilbage bagefter?

Det er forskellen på et budget og bare at kigge på saldoen på din konto. Saldoen fortæller dig, hvor mange penge der står på kontoen lige nu. Budgettet hjælper dig med at se, hvor mange af pengene der allerede skal bruges på kommende regninger.

Hvis der eksempelvis står 15.000 kr. på din konto, kan det se ud som om, du har mange penge til rådighed. Men hvis 11.000 kr. skal bruges på husleje, forsikring, el og andre regninger inden næste løn, er situationen en anden.

Et godt budget skal ikke få din økonomi til at se bedre ud, end den er. Det skal vise dig, hvordan den faktisk ser ud.

Hvorfor er det en god idé at have et budget?

Den største fordel ved et budget er overblik. Når du kan se økonomien samlet, bliver det lettere at træffe beslutninger, før pengene er brugt.

Et budget kan blandt andet hjælpe dig med at:

• se hvor stor en del af din indkomst der går til faste regninger,
• undgå at blive overrasket af regninger, der kun kommer hvert kvartal eller én gang om året,
• finde ud af, hvor meget du realistisk kan bruge på mad og hverdag,
• opdage udgifter, du måske kan reducere,
• sætte penge af til opsparing, før resten bliver brugt,
• forberede dig på større eller uforudsete udgifter.

Et budget er altså ikke kun relevant, hvis økonomien er presset. Det kan også hjælpe dig med at forstå, hvad du bruger dine penge på, og om det passer til dine prioriteter.

Sådan laver du et budget trin for trin

Du behøver ikke et bestemt program for at komme i gang. Du kan bruge papir, et regneark eller en budgetskabelon. Metoden er grundlæggende den samme.

Vil du have et færdigt regneark, kan du bruge vores gratis budgetskabelon.

1. Find dine indtægter efter skat

   Start med de penge, der faktisk kommer ind på din konto. For de fleste er løn efter skat den største indtægt.

   Andre indtægter kan eksempelvis være SU, pension, offentlige ydelser eller andre regelmæssige udbetalinger, afhængigt af din situation.

   Har I fælles økonomi i en husstand med to voksne, kan begge nettoindkomster indgå i budgettet.

   Hvis din indkomst svinger, bør du undgå at bruge en usædvanligt god måned som udgangspunkt. Kig i stedet på flere måneder og brug et realistisk niveau.

2. Gå mindst 12 måneder tilbage i din netbank

   En typisk fejl er kun at kigge på den seneste måned.

   Mange regninger bliver nemlig ikke betalt hver måned. Nogle kommer hvert kvartal, hvert halve år eller én gang om året.

   Kig derfor gerne et helt år tilbage. Så er der større chance for, at du finder eksempelvis forsikringer, kontingenter, serviceaftaler og andre betalinger, som ellers er nemme at glemme.

   Gennemgå både automatiske betalinger, kortbetalinger og almindelige overførsler.

3. Find dine faste udgifter

   Faste udgifter er de udgifter og regninger, som kommer igen, og som du skal regne med i økonomien.

   Det kan eksempelvis være:

   • husleje eller andre boligudgifter,
   • el, vand og varme,
   • forsikringer,
   • internet og mobil,
   • transport,
   • afdrag på lån,
   • A-kasse og fagforening,
   • streaming og andre abonnementer.

   Se også vores komplette guide til faste udgifter, hvis du vil kontrollere, om du mangler en post.

4. Omregn årsregninger til månedlige beløb

   Hvis en udgift er 4.800 kr. om året, kan du tænke på den som en månedlig budgetudgift på 400 kr.

   4.800 kr. ÷ 12 = 400 kr. pr. måned

   Det betyder ikke, at regningen bliver trukket med 400 kr. hver måned. Det betyder, at du kan sætte 400 kr. til side hver måned, så pengene er klar, når regningen kommer.

5. Find dine variable udgifter

   Variable udgifter ændrer sig fra måned til måned.

   Det kan eksempelvis være:

   • dagligvarer,
   • takeaway og restaurant,
   • tøj og sko,
   • personlig pleje,
   • gaver,
   • oplevelser og fritid,
   • ferie,
   • andre køb i hverdagen.

   Her er det vigtigt at være realistisk. Hvis du normalt bruger omkring 4.000 kr. på dagligvarer og husholdning, bliver budgettet ikke bedre af, at du skriver 2.000 kr., medmindre du samtidig har en konkret plan for at reducere forbruget.

6. Sæt penge af til udgifter, der ikke kommer hver måned

   Nogle udgifter er hverken almindelige månedlige regninger eller helt uforudsigelige.

   Du ved eksempelvis godt, at der på et tidspunkt kommer julegaver, ferie, tandlæge, service på bilen eller andre større udgifter.

   Hvis du sætter penge til side løbende, behøver hele beløbet ikke findes på én gang.

7. Lav plads til en økonomisk buffer

   En vaskemaskine kan gå i stykker. Bilen kan få brug for en reparation. En tandlægeregning kan blive større end forventet.

   Derfor kan det være nyttigt at have penge til uforudsete udgifter.

   Hvor stor en buffer du har brug for, afhænger af din situation. En boligejer med bil kan eksempelvis have andre potentielle udgifter end en person, der bor til leje og ikke har bil.

8. Se om budgettet går op

   Når alle poster er med, skal du sammenligne indkomsten med de planlagte udgifter.

   Hvis du får 25.000 kr. ind og samlet planlægger at bruge eller sætte 23.000 kr. til side, har du 2.000 kr. tilbage.

   Hvis udgifterne derimod er 27.000 kr., viser budgettet et underskud på 2.000 kr. om måneden.

   Det betyder ikke, at budgettet har fejlet. Tværtimod. Det har gjort problemet synligt, så du kan reagere på det.

Prøv vores budgetberegner

Brug beregneren til at få et hurtigt overblik over din økonomi. Indtast månedlige beløb. Har du en årsudgift, skal du først dividere beløbet med 12.

Eksempel på et budget

Nedenfor ser du et opdigtet eksempel for én person. Beløbene er kun valgt for at vise, hvordan regnestykket fungerer. De er ikke en anbefaling til, hvor meget du selv bør bruge.

Dit eget budget kan naturligvis se helt anderledes ud. Det er dine faktiske indtægter, regninger og behov, der skal bestemme tallene.

Hvad er rådighedsbeløb?

Når du arbejder med et budget, vil du ofte støde på begrebet rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage, når de faste udgifter er trukket fra indkomsten.

Indkomst efter skat − faste udgifter = rådighedsbeløb

Hvis du får 25.000 kr. ind efter skat og har faste udgifter på 15.000 kr., er rådighedsbeløbet 10.000 kr.

Det betyder ikke, at du har 10.000 kr. til fornøjelser.

Mad, tøj, personlig pleje, gaver, oplevelser og andre variable udgifter skal typisk også betales af rådighedsbeløbet.

Derfor er rådighedsbeløb og penge til overs efter hele månedens budget ikke nødvendigvis det samme.

Faste og variable udgifter: Hvad er forskellen?

Nogle udgifter passer ikke perfekt i én kategori. El er eksempelvis en tilbagevendende udgift, men beløbet kan ændre sig.

Det vigtigste er ikke, hvad kategorien hedder. Det vigtigste er, at udgiften er med i budgettet.

Budgetkonto: Sådan fungerer den

En budgetkonto er en separat konto, som kan bruges til de penge, du har sat af til regninger.

Hvis dine faste regninger samlet koster 120.000 kr. om året, svarer det gennemsnitligt til:

120.000 kr. ÷ 12 måneder = 10.000 kr. pr. måned

Du kan derfor planlægge at sætte omkring 10.000 kr. til side om måneden til disse udgifter.

Der er dog en vigtig detalje: Regningerne kommer ikke nødvendigvis jævnt fordelt over året.

Hvis du starter budgetkontoen kort før en stor halvårlig eller årlig regning, kan der mangle penge på kontoen, selv om årsbudgettet matematisk går op.

Se derfor ikke kun på den samlede årsudgift. Kontrollér også hvornår de enkelte regninger bliver betalt.

Udgifter der er nemme at glemme

Det er sjældent huslejen, man glemmer. Det er ofte de udgifter, der ikke kommer hver måned.

• Årlige og halvårlige forsikringer.
• Service og reparation af bil.
• Tandlæge og andre sundhedsudgifter.
• Julegaver og fødselsdagsgaver.
• Ferie og rejser.
• Kontingenter og medlemskaber.
• Streaming, apps og digitale abonnementer.
• Vedligeholdelse af bolig.
• Tøj og sko.
• Udgifter til kæledyr.
• Elektronik og andre større køb.

Det er netop derfor, det er nyttigt at gennemgå mindst et års betalinger.

Hvad gør du, hvis budgettet er i minus?

Hvis budgettet viser, at du bruger mere, end du får ind, skal du først kontrollere, om tallene er rigtige.

Hvis de er korrekte, har du grundlæggende brug for at reducere udgifter, øge indkomsten eller kombinere de to.

Start med at gennemgå økonomien systematisk:

• Er der abonnementer, du ikke længere bruger?
• Betaler du flere steder for næsten samme ydelse?
• Kan nogle faste aftaler sammenlignes med alternativer?
• Er dit madbudget realistisk?
• Kan større ikke-nødvendige køb vente?
• Har du glemt indtægter eller udgifter?

Det kan være fristende kun at fokusere på kaffe, takeaway og andre små køb. Men se også på de store tilbagevendende udgifter.

Læs også vores guide til at spare på faste udgifter.

Hvor ofte bør du opdatere dit budget?

Et budget skal ikke bygges helt om hver uge, men det bør heller ikke ligge urørt i flere år.

Opdatér især budgettet, når din økonomi ændrer sig.

• Du får nyt arbejde eller ændret løn.
• Du flytter.
• Du flytter sammen med en partner eller går fra hinanden.
• Du får børn.
• Du køber eller sælger bil.
• Du optager eller indfrier lån.
• En større fast udgift ændrer pris.
• Dit faktiske forbrug ligger gentagne gange langt fra budgettet.

Hvis du eksempelvis flere måneder i træk bruger 4.500 kr. på en post, der står til 3.000 kr. i budgettet, bør du undersøge hvorfor.

Enten skal forbruget ændres, eller også skal budgettet justeres, så det afspejler virkeligheden.

Budget i Excel, en app eller på papir?

Der findes ikke ét rigtigt værktøj. Det bedste er det, du faktisk får brugt.

Budget i Excel

Et regneark er praktisk, fordi beregningerne kan ske automatisk. Hvis du ændrer en udgift, kan du med det samme se, hvordan det påvirker resten af budgettet.

Læs vores guide til budget i Excel.

Brug en budgetskabelon

Hvis du ikke ønsker at bygge regnearket selv, kan du bruge en færdig skabelon.

På siden med vores gratis budgetskabelon kan du downloade et Excel-ark, hvor kategorier og beregninger allerede er sat op.

Budget på papir

Papir kan også fungere fint, især hvis din økonomi er enkel, og du foretrækker at skrive tallene ned.

Værktøjet er mindre vigtigt end, at tallene er realistiske og løbende bliver opdateret.

Andre måder at lægge budget på

50/30/20-reglen

50/30/20-reglen opdeler økonomien i tre overordnede grupper.

Metoden kan give et enkelt udgangspunkt, men procentsatserne bør ikke ses som et facit, der passer til alle.

Zero based budget

Med et zero based budget giver du på forhånd hele din forventede indkomst en opgave.

Det betyder ikke, at alle penge skal bruges. Opsparing, buffer og penge til fremtidige udgifter kan også være en del af planen.

7 almindelige fejl, når man laver budget

1. Du bruger løn før skat

Brug som udgangspunkt det beløb, der faktisk kommer ind på din konto.

2. Du glemmer års- og kvartalsregninger

En udgift forsvinder ikke fra økonomien, bare fordi den kun bliver betalt en eller få gange om året.

3. Du undervurderer hverdagsforbruget

Se på dit faktiske forbrug i stedet for kun at skrive det beløb, du gerne ville kunne nøjes med.

4. Du glemmer små abonnementer

Streaming, apps, medlemskaber og andre mindre betalinger kan tilsammen blive en mærkbar udgift.

5. Du har ingen plads til uforudsete udgifter

Hvis budgettet kun fungerer, når der aldrig sker noget uventet, kan økonomien hurtigt komme under pres.

6. Du opfatter rådighedsbeløbet som frie penge

Mad, tøj og andre variable udgifter skal ofte stadig betales af rådighedsbeløbet.

7. Du opdaterer aldrig budgettet

Et budget skal følge din faktiske økonomi. Ændrer indkomst, bolig eller priser sig, bør budgettet også ændres.

Hvis et almindeligt budget ikke er nok

Et budget kan skabe overblik, men det kan ikke nødvendigvis løse alvorlige gælds- eller betalingsproblemer alene.

Hvis du har svært ved at betale nødvendige regninger eller håndtere gæld, kan professionel eller uvildig rådgivning være mere relevant end almindelige sparetips.

Læs om Forbrugerrådet Tænks økonomi- og gældsrådgivning →

Gå videre med dit budget

Du behøver ikke løse hele din økonomi på én gang. Vælg det område, du har mest brug for hjælp til.

Ofte stillede spørgsmål om budget

Hvad er et budget?

Et budget er en plan og oversigt over dine indtægter og udgifter. Det hjælper dig med at se, hvad du får ind, hvad du skal betale, og hvad der er tilbage bagefter.

Hvordan laver man et budget?

Start med indkomsten efter skat. Find derefter dine faste udgifter, variable udgifter og regninger, der kun kommer enkelte gange om året. Tilføj opsparing og reserve, og sammenlign til sidst de samlede beløb med din indkomst.

Hvad skal med i et budget?

Alle relevante indtægter og udgifter bør med. Det kan blandt andet være bolig, forsikringer, energi, transport, lån, abonnementer, mad, tøj, fritid, opsparing og større uregelmæssige udgifter.

Hvordan ser et budget ud?

Et budget kan være så simpelt som en oversigt over indtægter og udgifter. Et mere detaljeret budget opdeler typisk udgifterne i faste udgifter, variable udgifter, opsparing og reserver.

Hvad er rådighedsbeløb?

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage, når de faste udgifter er betalt. Mad og andre variable udgifter skal normalt stadig betales af rådighedsbeløbet.

Hvor langt tilbage skal jeg kigge?

Et helt år er et godt udgangspunkt, fordi du dermed har større chance for at opdage regninger, der kun kommer kvartalsvist, halvårligt eller én gang om året.

Kan man lave budget i Excel?

Ja. Excel og andre regneark er velegnede til budgetter, fordi summer og forskelle kan beregnes automatisk.

Hvor ofte skal budgettet opdateres?

Kontrollér budgettet løbende og opdatér det, når dine indtægter, udgifter eller din livssituation ændrer sig.

Hvad gør jeg, hvis mit budget er i minus?

Kontrollér først, at tallene er korrekte. Gennemgå derefter både faste og variable udgifter og se, hvad der realistisk kan ændres. Ved alvorlige gælds- eller betalingsproblemer kan økonomi- og gældsrådgivning være relevant.

Kilder og fagligt grundlag

• 
  Forbrugerrådet Tænk – Sådan lægger du et budget
  
• 
  Forbrugerrådet Tænk – Oversigt over budgetposter
  
• 
  Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning
  

Denne artikel indeholder generel information om privatøkonomi og kan ikke erstatte individuel økonomisk rådgivning. Eksemplerne er illustrative og er ikke anbefalinger til, hvor meget en bestemt person eller husstand bør bruge.