Zero based budget: Sådan giver du alle pengene en opgave

Et zero based budget er en budgetmetode, hvor hele din indkomst får en planlagt opgave. Når du har fordelt pengene på regninger, mad, opsparing, gæld, fritid og andre kategorier, skal indkomst minus de planlagte beløb ende på nul. Det betyder ikke, at du skal bruge alle pengene – opsparing og buffer er også opgaver, du kan give dem.

Hvad er zero based budget?

Zero based budget – på dansk kan man kalde det et nulbaseret privatbudget – er en metode, hvor du bevidst planlægger, hvad hele din indkomst skal gøre.

Grundregnestykket ser sådan ud:

Indkomst − alle planlagte formål = 0 kr.

Metoden beskrives blandt andet af budgettjenester som Ramsey Solutions og YNAB. Begge lægger vægt på idéen om, at hver dollar får en opgave eller et formål.

Det vigtigste ord er planlagt.

Hvis du får 25.000 kr. ind, betyder et zero based budget ikke, at du skal gå ud og forbruge 25.000 kr. Pengene kan eksempelvis fordeles på:

• regninger,
• mad,
• transport,
• opsparing,
• buffer,
• gældsbetaling,
• ferieopsparing,
• fritid.

Hvis 3.000 kr. bliver sat på opsparingen, har de 3.000 kr. stadig fået en opgave. De er ikke nødt til at blive brugt.

Prøv princippet med din egen økonomi

Indtast din indkomst og de beløb, du allerede har fordelt. Beregneren viser, hvor meget der endnu mangler at få en opgave.

Eksempel på et zero based budget

Forestil dig, at du får 25.000 kr. efter skat.

Bemærk, at 6.000 kr. i eksemplet går til opsparing, reserve og buffer. Zero i navnet betyder derfor ikke, at personen bruger hele sin løn på forbrug.

Zero betyder ikke, at bankkontoen skal være tom

Det er den vigtigste misforståelse at undgå.

Et zero based budget forsøger at få budgetregnestykket til nul – ikke din faktiske banksaldo.

Du kan sagtens have 50.000 kr. på forskellige opsparingskonti og samtidig bruge zero based budgeting.

Hvis 10.000 kr. af pengene er øremærket til nødreserve, 15.000 kr. til ferie og 25.000 kr. til en større fremtidig udgift, har pengene allerede planlagte formål.

0 kr. ufordelt er ikke det samme som 0 kr. tilbage.

Sådan laver du et zero based budget trin for trin

1. Find den indkomst, du har at arbejde med

   Start med den indkomst efter skat, som du forventer at have til rådighed i den kommende budgetperiode.

   Har du fast løn, er det relativt enkelt. Har du svingende indkomst, kræver metoden lidt mere arbejde.

2. Find dine faste udgifter

   Notér bolig, forsikringer, energi, lån, telefoni og alle andre regninger, der skal betales.

   Brug vores liste over faste udgifter, hvis du vil kontrollere, om du har glemt en post.

3. Planlæg de variable udgifter

   Sæt realistiske beløb på mad, transport, fritid, tøj og andre udgifter, der varierer.

   Tidligere kontobevægelser er et bedre udgangspunkt end et optimistisk gæt.

4. Planlæg de regninger, der kommer senere

   En årsregning, julegaver eller en forventet bilservice bør ikke først blive et problem i den måned, hvor udgiften kommer.

   Del større fremtidige udgifter op og sæt et beløb af løbende.

5. Giv opsparing og buffer deres egne opgaver

   Skriv ikke bare “resten til opsparing”.

   Gør opsparingen konkret, eksempelvis:

   • nødreserve,
   • ferie,
   • bil,
   • bolig,
   • andre fremtidige mål.

6. Fordel det beløb, der stadig er tilbage

   Når alle kendte udgifter er planlagt, kan der eksempelvis være 1.800 kr. tilbage.

   I et zero based budget lader du ikke bare beløbet stå som “til overs”. Du beslutter, hvad det skal gøre.

   Det kan eksempelvis gå til ekstra opsparing, buffer, et kommende køb eller en anden prioritet.

7. Kontrollér at regnestykket ender på nul

   Når alle beløb har fået en opgave:

   Indkomst − planlagte udgifter − opsparing − øvrige formål = 0 kr.

8. Følg forbruget gennem måneden

   Planen er kun nyttig, hvis du ved, hvad der faktisk bliver brugt.

   Sammenlign derfor jævnligt dit faktiske forbrug med de enkelte kategorier.

9. Flyt penge mellem kategorier, når virkeligheden ændrer sig

   Hvis elregningen bliver 500 kr. højere end forventet, behøver budgettet ikke bryde sammen.

   Du kan eksempelvis flytte 500 kr. fra en anden kategori og dermed opdatere planen.

   Ideen er ikke, at dit første gæt skal være perfekt. Ideen er, at alle penge fortsat har en bevidst opgave.

Zero based budget med svingende indkomst

Metoden kan være mere krævende, hvis du ikke ved præcis, hvad du tjener næste måned.

Det kan eksempelvis gælde selvstændige, freelancere, personer med provision eller andre, hvor indkomsten varierer.

En forsigtig tilgang er at planlægge ud fra et realistisk lavere indkomstniveau og prioritere udgifterne i rækkefølge.

MoneyHelper anbefaler ved uregelmæssig indkomst at få et generelt billede af de månedlige udgifter og basere budgettet på den indkomst, du kan regne med, frem for de bedste måneder.

Du kan eksempelvis prioritere:

1. nødvendige regninger,
2. mad og basale leveomkostninger,
3. andre økonomiske forpligtelser,
4. opsparing og øvrige mål,
5. mere valgfrit forbrug.

Har du en god måned, kan det ekstra beløb derefter få sin egen opgave i stedet for automatisk at øge forbruget.

Zero based budget og budgetkonto

Metoden handler om planlægning. En budgetkonto handler om, hvor pengene fysisk står.

De kan sagtens bruges sammen.

Et zero based budget kan eksempelvis beslutte, at:

• 12.000 kr. skal overføres til budgetkontoen,
• 3.500 kr. skal være til mad og husholdning,
• 2.500 kr. skal overføres til opsparing,
• resten fordeles på andre kategorier.

Kontiene hjælper med at holde pengene adskilt. Budgetmetoden fortæller, hvorfor pengene ligger der.

Zero based budget og 50/30/20 – hvad er forskellen?

Læs hele forklaringen af 50/30/20-reglen, hvis du vil sammenligne metoderne.

Fordele ved zero based budget

Du ved hvad hele indkomsten skal bruges til

Der er mindre risiko for, at et stort “restbeløb” bare bliver brugt uden en bevidst plan.

Opsparing bliver en rigtig budgetpost

Opsparing får plads på linje med de andre prioriteringer i stedet for kun at være det, der eventuelt er tilbage ved månedens slutning.

Det bliver lettere at justere bevidst

Hvis én kategori bliver dyrere, kan du se, hvilken anden kategori pengene skal komme fra.

Metoden kan tilpasses meget forskellige økonomier

Du behøver ikke passe ind i en bestemt procentfordeling. Kategorierne kan følge din egen situation.

Ulemper ved zero based budget

Det kræver mere opmærksomhed

Hvis du vil have den fulde fordel af metoden, skal du følge med i forbruget og justere løbende.

For mange kategorier kan gøre det uoverskueligt

Du behøver ikke lave en separat kategori til hver enkelt lille udgift. Et budget med 80 kategorier kan være sværere at bruge end et med 15 gode kategorier.

Det kan føles for stramt

Nogle bryder sig ikke om at give hver krone en bestemt opgave. Hvis systemet gør dig mindre tilbøjelig til overhovedet at bruge budgettet, kan en enklere metode være bedre.

Svingende udgifter kræver justeringer

El, mad, transport og andre poster bliver sjældent præcis som forventet. Planen skal derfor kunne ændres undervejs.

Skal alle kroner have en meget specifik kategori?

Nej.

“Give every dollar a job” betyder ikke, at hver krone skal spores individuelt.

En kategori kan eksempelvis hedde:

• mad og husholdning,
• fritid,
• uforudsete udgifter,
• ferieopsparing.

Det er stadig tydelige opgaver.

Du kan også have en mindre kategori til diverse eller fleksibelt forbrug, så længe beløbet er bevidst planlagt.

Hvad hvis der er penge tilbage sidst på måneden?

Hvis du eksempelvis budgetterede 3.500 kr. til mad, men kun brugte 3.100 kr., er der 400 kr. tilbage i kategorien.

Du kan nu beslutte, hvad pengene skal gøre:

• blive stående til næste måned,
• gå til opsparing,
• gå til en kommende større udgift,
• flyttes til en anden kategori.

Zero based budgeting betyder ikke, at de 400 kr. skal bruges inden månedens slutning.

Hvad hvis jeg bruger for meget i en kategori?

Forestil dig, at du havde 1.500 kr. til transport, men ender på 1.900 kr.

De ekstra 400 kr. skal komme et sted fra.

I stedet for at lade budgettet være 400 kr. i minus, justerer du en anden kategori. Måske reducerer du månedens fritidsbudget med 400 kr., eller bruger en bevidst reserve.

Det er netop en af metodens centrale idéer: Ændringer skal afspejles i planen.

Kan man bruge vores Excel-skabelon til zero based budget?

Ja, men den er i udgangspunktet lavet som et almindeligt fleksibelt privatbudget.

Du kan bruge den zero based ved at sørge for, at hele indkomsten bliver fordelt på:

• faste udgifter,
• variable udgifter,
• opsparing og reserve,
• andre konkrete mål.

Når beløbet “tilbage” er 0 kr., og det skyldes at resten er fordelt til opsparing eller andre planlagte formål – ikke at du har overforbrugt – har du i praksis lavet en nulbaseret plan.

Se den gratis budgetskabelon

Er zero based budget den bedste metode?

Ikke nødvendigvis.

Det er en metode, der kan være nyttig, hvis du gerne vil have meget bevidst kontrol over pengenes fordeling.

Men det vigtigste er ikke, hvad metoden hedder. Det vigtigste er, at dit budget:

• indeholder de rigtige udgifter,
• bruger realistiske beløb,
• giver plads til uregelmæssige udgifter,
• bliver opdateret, når virkeligheden ændrer sig,
• er enkelt nok til, at du rent faktisk bruger det.

Hvis du er helt ny i budgetlægning, kan det være lettere først at lære et almindeligt budget at kende og derefter gøre det zero based, hvis du ønsker mere detaljeret styring.

Gå videre

Ofte stillede spørgsmål om zero based budget

Hvad betyder zero based budget?

Det er en budgetmetode, hvor hele din indkomst får et planlagt formål, så indkomst minus alle budgetterede formål ender på 0 kr.

Betyder zero based budget, at jeg skal bruge alle mine penge?

Nej. Opsparing, buffer, investering og gældsbetaling kan også være planlagte formål. Målet er nul kroner uden en opgave – ikke nul kroner på kontoen.

Hvordan laver man et zero based budget?

Find din indkomst, planlæg faste og variable udgifter, sæt beløb af til opsparing og fremtidige udgifter, og fordel derefter resten, indtil hele indkomsten har en opgave.

Kan man bruge zero based budget med svingende løn?

Ja, men det kræver mere fleksibilitet. Du kan tage udgangspunkt i en realistisk forsigtig indkomst og prioritere de vigtigste udgifter først. Når den faktiske indkomst er kendt, fordeler du resten.

Hvad er forskellen på zero based budget og 50/30/20?

Zero based budget fordeler hele indkomsten på konkrete opgaver. 50/30/20 fordeler indkomsten i tre brede procentkategorier: behov, ønsker og opsparing/gæld.

Skal mit budget være præcis 0 kr. hver måned?

I selve planen er målet, at der ikke står et ufordelt beløb. Hvis der er penge tilbage, kan de eksempelvis tildeles opsparing eller en reserve. Det betyder ikke, at bankkontoen skal ende på nul.

Hvad gør jeg, hvis en udgift bliver højere end budgetteret?

Justér planen ved at flytte penge fra en anden kategori eller bruge en bevidst reserve. Budgettet skal kunne tilpasses virkeligheden.

Kilder og fagligt grundlag

• 
  Ramsey Solutions – Zero-Based Budgeting
  
• 
  YNAB – What Is Zero-Based Budgeting?
  
• 
  MoneyHelper – How to budget for an irregular income
  
• 
  Forbrugerrådet Tænk – Oversigt over budgetposter
  

Zero based budgeting er en budgetmetode og ikke individuel økonomisk rådgivning. Vælg den metode, der passer til din økonomi, og brug realistiske beløb for dine faktiske indtægter og udgifter.