NORDICPRESS FORKLARER

Budgetskabelon: Gratis Excel-skabelon til dit budget

5 min. læsetid Forklarende guide

Download en gratis budgetskabelon til Excel, og få samlet indtægter, faste udgifter, variable udgifter, årsregninger, opsparing og rådighedsbeløb ét sted. Skabelonen er lavet til almindelig privatøkonomi og kan bruges både af én person og af en husstand med fælles økonomi.

Download budgetskabelonen

Skabelonen er en Excel-fil (.xlsx) med seks faner. Du skriver selv i de blå felter, mens summer, rådighedsbeløb, månedlig reserve til årsudgifter og flere andre tal beregnes automatisk.

Download gratis budgetskabelon (.xlsx)

  • Månedsbudget med budget og faktisk forbrug
  • Årlige og uregelmæssige udgifter
  • Opsparingsmål
  • Årsoversigt
  • Automatisk dashboard
  • Plads til både én og to indkomster

Hvad indeholder budgetskabelonen?

En brugbar budgetskabelon skal kunne mere end at lægge husleje og mad sammen. Mange budgetter går galt, fordi regninger, der kun kommer enkelte gange om året, bliver glemt, eller fordi det faktiske hverdagsforbrug aldrig bliver sammenlignet med det planlagte.

Derfor er denne skabelon opdelt i flere faner. Du behøver ikke bruge dem alle fra første dag. Start med Månedsbudget, og byg mere på, når du har fået de vigtigste tal på plads.

Fane Hvad bruger du den til?
Start her En kort vejledning til farverne og rækkefølgen i skabelonen.
Dashboard Viser de vigtigste nøgletal og grafer automatisk ud fra de øvrige faner.
Månedsbudget Her skriver du indtægter, faste udgifter, variable udgifter, afdrag og opsparing. Du kan også sammenligne budget med det faktiske forbrug.
Årlige udgifter Til regninger og andre udgifter, som ikke kommer hver måned. Arket beregner en gennemsnitlig månedlig reserve.
Opsparingsmål Til ferie, bolig, bil, nødopsparing eller andre konkrete mål.
Årsoversigt Giver overblik over budget, faktisk forbrug og resultat måned for måned.

Sådan bruger du budgetskabelonen trin for trin

Du kan godt åbne filen og begynde at skrive med det samme. Men resultatet bliver bedre, hvis du bruger lidt tid på at finde de rigtige tal først.

  1. Gem din egen kopi

    Download filen, og gem en kopi med et navn, du kan genkende, for eksempel Mit budget 2026.xlsx. Så har du altid den oprindelige skabelon, hvis du senere vil starte forfra.

  2. Åbn fanen “Månedsbudget”

    Det er her, du laver selve budgettet. Blå tekst og lyseblå felter er beregnet til dine egne tal. Sorte tal er formler, og grøn tekst betyder, at et tal bliver hentet fra en anden fane.

    Lad formelfelterne være. Du behøver ikke forstå formlerne for at bruge arket.

  3. Skriv indtægterne efter skat

    Skriv de beløb, der faktisk kommer ind på kontoen. For de fleste vil det være nettolønnen efter skat. Der er også plads til en ekstra løn, SU, pension, ydelser, freelanceindtægt og andre indtægter.

    Hvis I er to voksne med fælles økonomi, kan I skrive begge nettoindkomster ind. Har I kun delvist fælles økonomi, skal I kun medtage de beløb, der reelt indgår i det fælles budget.

  4. Find de faste udgifter i netbanken

    Gå mindst 12 måneder tilbage, så du ikke kun ser de regninger, der kommer hver måned. Forbrugerrådet Tænk anbefaler netop at se et år tilbage og tænke budgettet mindst et år frem, fordi udgifter kan komme kvartalsvist eller én gang om året.

    Skabelonen har blandt andet felter til bolig, el, varme, vand, forsikringer, internet, mobil, transport, institution, A-kasse, fagforening og abonnementer.

  5. Skriv lån og faste afdrag separat

    Afdrag på gæld kan fylde meget i et budget. Derfor har skabelonen en særskilt sektion til blandt andet forbrugslån, kreditkort, studielån og andre afdrag.

    Hvis et bestemt lån allerede er regnet med under en anden post, skal du naturligvis ikke skrive det ind igen.

  6. Brug fanen “Årlige udgifter”

    Her kan du skrive udgifter, der ikke kommer hver måned: en årlig forsikring, bilservice, ferie, gaver eller andre større betalinger. Skriv beløbet pr. betaling og hvor mange gange om året det typisk bliver betalt.

    Skabelonen beregner derefter både det årlige beløb og den gennemsnitlige månedlige reserve. Den samlede månedlige reserve bliver automatisk hentet tilbage til Månedsbudget.

  7. Vurdér de variable udgifter realistisk

    Mad, takeaway, tøj, fritid og andre variable udgifter er ofte sværere at ramme end huslejen. Kig derfor på dit faktiske forbrug i netbanken i stedet for kun at skrive det beløb, du håber at kunne nøjes med.

    Du kan altid beslutte at reducere en post bagefter. Første version af budgettet bør først og fremmest vise virkeligheden.

  8. Tilføj opsparing og reserve

    Skabelonen har plads til blandt andet nødopsparing, ferie, bolig, bil, pension og andre opsparingsmål. Hvis du sætter opsparing ind som en rigtig budgetpost, bliver det tydeligere, om planen faktisk hænger sammen.

  9. Se rådighedsbeløb og resultat

    Skabelonen viser både et rådighedsbeløb efter de faste poster og et resultat efter hele den plan, du har skrevet ind.

    Det er en vigtig forskel. Rådighedsbeløbet skal normalt stadig dække mad, tøj og andre variable udgifter. “Tilbage efter hele planen” viser derimod, hvad der er tilbage, når de poster og den opsparing, du selv har budgetteret med, også er trukket fra.

  10. Udfyld “Faktisk”, når måneden er slut

    Et budget bliver langt mere værdifuldt, når du sammenligner planen med det, der rent faktisk skete. Skriv de faktiske beløb ind, og brug kolonnen “Forskel” til at opdage de poster, hvor virkeligheden igen og igen ligger over eller under budgettet.

Hvad betyder farverne i Excel-filen?

Farve Betydning
Blå tekst / lyseblå felter Tal eller oplysninger, du selv kan skrive og ændre.
Sort tekst Automatiske beregninger og formler.
Grøn tekst Tal, der automatisk bliver hentet fra en anden fane.
Grå tekst Faste overskrifter, kategorier eller hjælpetekst.

Den opdeling er lavet, så du ikke skal gætte på, hvor du må skrive. Hvis du primært ændrer de blå felter, kan du bruge skabelonen uden at arbejde direkte med formlerne.

Sådan håndterer skabelonen årsregninger

En af de vigtigste funktioner ligger på fanen Årlige udgifter.

Forestil dig, at du har en forsikring på 3.600 kr., som bliver betalt én gang om året. Den gennemsnitlige månedlige udgift er:

3.600 kr. ÷ 12 måneder = 300 kr. om måneden

Hvis du løbende sætter 300 kr. til side, fordeler du udgiften ud over året i stedet for at skulle finde hele beløbet i den måned, regningen kommer.

Men gennemsnittet løser ikke alt. Hvis regningen forfalder kort efter, at du begynder at bruge budgetkontoen, har du endnu ikke nået at spare hele beløbet op. Derfor skal du også kontrollere hvornår de store regninger forfalder. Det er især vigtigt, når et nyt budget eller en ny budgetkonto bliver startet.

Kan skabelonen bruges som husholdningsbudget?

Ja. Du kan bruge den til både en enkelt person, et par og en familie.

Ved fælles økonomi kan du skrive begge voksnes nettoindkomst ind og samle de udgifter, husstanden deler. Det kan eksempelvis være bolig, forsikringer, dagligvarer, transport og udgifter til børn.

Har I både fælles og separate penge, kan det være mere overskueligt kun at skrive de fælles beløb i husstandsbudgettet og lade personlige beløb ligge udenfor. Det vigtigste er, at samme indkomst eller udgift ikke bliver talt med to gange.

Budget og faktisk forbrug bør ikke være det samme

I starten er det helt normalt, at budget og faktisk forbrug ikke passer perfekt sammen. Det er faktisk en af grundene til, at begge kolonner findes.

Hvis du eksempelvis budgetterer 3.500 kr. til dagligvarer, men bruger omkring 4.200 kr. tre måneder i træk, har du fået vigtig information. Du kan enten ændre forbruget eller hæve budgettet, så det passer bedre til virkeligheden.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler at gennemgå budgettet med jævne mellemrum og rette det til, når indtægter, priser eller behov ændrer sig.

Hvad viser dashboardet?

Dashboardet er lavet til det hurtige overblik. Det henter automatisk centrale tal fra Månedsbudget og de øvrige faner.

Du kan blandt andet se:

  • budgetteret indkomst,
  • faste udgifter,
  • variable udgifter,
  • opsparing,
  • rådighedsbeløb,
  • forventet beløb tilbage efter hele planen,
  • fordelingen mellem de vigtigste udgiftsgrupper,
  • budget sammenlignet med faktisk forbrug,
  • resultatet måned for måned, når Årsoversigt bliver udfyldt.

Dashboardet er en oversigt – ikke et sted, hvor du behøver skrive tal. Ændringerne laver du i de andre faner.

Hvilke budgetposter bør du huske?

Det er let at huske huslejen og svært at huske en tandlægeregning, en årlig forsikring eller julegaver. Forbrugerrådet Tænks budgetoversigt skelner blandt andet mellem indtægter, faste udgifter og variable udgifter og fremhæver også sæson- og lejlighedsbestemte poster.

Brug derfor denne hurtige tjekliste, før du siger, at budgettet er færdigt:

  • Bolig og boligforbrug
  • El, vand og varme
  • Forsikringer
  • Internet, mobil og streaming
  • Transport og bil
  • Institution og udgifter til børn
  • A-kasse, fagforening og medlemskaber
  • Lån og faste afdrag
  • Dagligvarer og husholdning
  • Tøj og personlig pleje
  • Sundhed og tandlæge
  • Fritid, café og oplevelser
  • Gaver og højtider
  • Ferie
  • Opsparing og buffer

Du kan se en mere detaljeret gennemgang på vores side om faste udgifter.

Hvad kan en budgetskabelon ikke fortælle dig?

Et regneark kan lægge tallene sammen, men det kan ikke beslutte, hvad der er det rigtige for dig.

Skabelonen fortæller eksempelvis ikke, hvor meget du “bør” bruge på mad, hvor stor din opsparing skal være, eller hvor højt et rådighedsbeløb din husstand skal have. Det afhænger af din situation og formålet med budgettet.

Hvis du bruger budgettet i forbindelse med et lån, vil banken lave sin egen vurdering. Hvis din økonomi er presset af gæld eller nødvendige regninger, kan almindelig budgetlægning også være utilstrækkelig, og egentlig økonomi- eller gældsrådgivning kan være relevant.

Hvad gør du, hvis budgettet ender i minus?

Start med at kontrollere, at alle tal er korrekte. Et forkert fortegn eller en udgift, der er skrevet ind to gange, kan ændre resultatet markant.

Hvis tallene er rigtige, viser et negativt resultat, at de planlagte udgifter og opsparinger samlet er større end indkomsten. Gennemgå først de store tilbagevendende poster og derefter de variable udgifter.

Du kan læse mere i vores guide til at spare på faste udgifter.

Ofte stillede spørgsmål om budgetskabelonen

Er budgetskabelonen gratis?

Ja. Du kan downloade Excel-filen fra denne side uden betaling.

Er det en Excel budgetskabelon?

Ja. Filen er i .xlsx-format og er bygget som en Excel-skabelon med formler, flere faner og grafer. Andre regnearksprogrammer kan ofte åbne .xlsx-filer, men udseende og funktioner kan variere.

Kan jeg ændre kategorierne?

Ja. De almindelige budgetposter er allerede med, men du kan omdøbe relevante inputrækker eller bruge felterne til “andre” udgifter, hvis din økonomi har særlige poster.

Kan to personer bruge samme budget?

Ja. Månedsbudgettet har plads til to lønindtægter og kan bruges til en fælles husstandsøkonomi.

Hvorfor er årsudgifter på en separat fane?

Fordi regninger, der kun kommer få gange om året, er nemme at overse. Fanen hjælper dig med at omregne dem til en gennemsnitlig månedlig reserve uden at miste overblikket over selve regningen.

Hvad er forskellen på rådighedsbeløb og penge tilbage?

Rådighedsbeløbet er pengene efter de faste udgifter. Variable udgifter som mad, tøj og fritid skal typisk stadig betales derfra. Skabelonen viser derfor også et separat resultat efter hele den plan, du selv har lagt.

Hvor ofte bør jeg opdatere filen?

Opdatér den, når indkomst eller faste udgifter ændrer sig, og kontrollér med jævne mellemrum budgettet mod det faktiske forbrug. Det er også naturligt at lave en større gennemgang ved flytning, jobskifte, børn, bilkøb eller andre store ændringer i økonomien.

Gå videre

Kilder og fagligt grundlag

Skabelonen og artiklen er generelle værktøjer til privatøkonomisk overblik og kan ikke erstatte individuel økonomisk rådgivning.

Skrevet af Alexander

Redaktionen på NordicPress

NordicPress udgiver forklarende artikler om økonomi, investering, virksomhed og kommunikation. Indholdet gennemgås og opdateres løbende.

Vil du have mere luft i økonomien?

Gennemgå dine faste udgifter systematisk og se, hvilke regninger og aftaler der kan være værd at undersøge.

Se hvor du kan spare