Budget i Excel: Sådan laver du dit budget trin for trin

Et budget i Excel kan gøre det lettere at se, hvor pengene går hen, og hvad du har tilbage hver måned. Du behøver ikke være god til Excel for at komme i gang. I denne guide bygger vi budgettet op trin for trin og forklarer både felterne og de få formler, du faktisk har brug for.

Hvorfor lave budget i Excel?

Du kan sagtens lave et budget på papir eller i en app. Fordelen ved Excel er, at du kun behøver indtaste tallene, mens regnearket kan stå for mange af beregningerne.

Når du ændrer din husleje, løn eller en anden budgetpost, kan Excel med det samme beregne nye totaler. Du kan også have både budget og faktisk forbrug i samme ark og se forskellen mellem det, du havde planlagt, og det der faktisk skete.

Microsofts egne budgeteksempler bruger netop regneark til at sammenligne forventede indtægter og udgifter med de faktiske beløb. Det er en nyttig måde at opdage, hvor et budget løbende skal justeres.

Du behøver kun kende nogle få ting i Excel

Et privatbudget kræver ikke avancerede funktioner, makroer eller komplicerede diagrammer.

Til et grundlæggende budget er det vigtigste, at du kan:

• skrive tekst og tal i celler,
• formatere beløb som kroner,
• lægge flere celler sammen med SUM,
• trække ét beløb fra et andet,
• kopiere en formel til andre celler.

Hvis du aldrig har skrevet en formel før, er princippet enkelt: En formel begynder med tegnet =.

Eksempel: =B2-B3 trækker værdien i celle B3 fra værdien i celle B2.

Excel kan også automatisk indsætte en SUM-formel med funktionen Autosum. Det kan være lettere end selv at skrive formlen, når du er ny i Excel.

Sådan laver du et budget i Excel trin for trin

1. Opret et nyt regneark

   Åbn Excel og opret en tom projektmappe. Start enkelt. Du behøver ikke lave 12 faner, dashboard og diagrammer på én gang.

   Et enkelt ark med din månedlige økonomi er nok til at forstå metoden. Når det fungerer, kan du udvide det senere.

2. Lav fire kolonner

   Start eksempelvis med disse kolonner:

   Kolonne	Indhold
   A	Budgetpost
   B	Budgetteret beløb
   C	Faktisk beløb
   D	Forskel

   Kolonnen Budget viser det, du forventer. Kolonnen Faktisk udfylder du senere med det beløb, du reelt har fået ind eller brugt.

3. Start med dine indtægter

   Skriv de indtægter ind, som faktisk kommer ind på kontoen. For de fleste vil det især være løn efter skat.

   Afhængigt af din situation kan der også være andre indtægter, eksempelvis SU, pension eller andre regelmæssige udbetalinger.

   Har I fælles økonomi, kan begge voksne i husstanden stå med hver sin indtægtspost.

4. Tilføj dine faste udgifter

   Lav derefter en sektion til de tilbagevendende udgifter. Det kan eksempelvis være:

   • bolig,
   • el, vand og varme,
   • forsikringer,
   • internet og mobil,
   • transport,
   • lån,
   • A-kasse og fagforening,
   • abonnementer.

   Er du i tvivl om, hvilke poster du mangler, kan du bruge vores liste over faste udgifter.

5. Omregn årsregninger til månedlige beløb

   En forsikring eller et kontingent kan blive betalt én, to eller fire gange om året. Budgettet bliver lettere at forstå, hvis du omregner udgiften til et gennemsnitligt beløb pr. måned.

   Årsudgift på 6.000 kr. ÷ 12 = 500 kr. pr. måned

   I Excel kan du eksempelvis skrive årsbeløbet i én celle og bruge en formel som:

   =B5/12

   Så vil Excel selv beregne det månedlige beløb.

6. Tilføj de variable udgifter

   Variable udgifter kan ændre sig fra måned til måned. Her kan du eksempelvis have:

   • mad og husholdning,
   • tøj og sko,
   • takeaway og restaurant,
   • fritid,
   • gaver,
   • personlig pleje,
   • andre køb.

   Brug gerne dine tidligere kontobevægelser som udgangspunkt. Et budget bliver mere nyttigt af realistiske tal end af meget lave mål, du ikke kan holde.

7. Lav en række til opsparing og reserve

   Opsparing bør være synlig i budgettet, hvis du ønsker at sætte et bestemt beløb til side hver måned.

   Du kan også have forskellige poster som:

   • almindelig opsparing,
   • ferie,
   • nødreserve,
   • bil og reparationer,
   • større fremtidige køb.

8. Læg dine beløb sammen med SUM

   Forestil dig, at dine faste udgifter står i cellerne B10 til B20.

   I cellen under dem kan du skrive:

   =SUM(B10:B20)

   Excel lægger derefter alle værdierne fra B10 til B20 sammen.

   Microsoft anbefaler SUM-funktionen frem for manuelt at skrive mange celler sammen, fordi den er lettere at bruge og mindsker risikoen for tastefejl.

9. Beregn dit rådighedsbeløb

   Hvis den samlede indkomst står i B7, og de samlede faste udgifter står i B21, kan en simpel formel være:

   =B7-B21

   Resultatet er det beløb, der er tilbage efter de faste udgifter. Det kaldes dit rådighedsbeløb.

   Husk, at mad, tøj og andre variable udgifter normalt stadig skal betales af rådighedsbeløbet.

10. Beregn forskellen mellem budget og faktisk forbrug

    Hvis budgetbeløbet står i B10 og det faktiske forbrug i C10, kan du i D10 skrive:

    =C10-B10

    Et positivt resultat betyder i dette eksempel, at du har brugt mere end budgetteret. Et negativt resultat betyder, at du har brugt mindre.

    Det er især denne sammenligning, der gør Excel nyttigt over tid. Budgettet bliver et værktøj til at lære din økonomi at kende – ikke bare et regneark, du udfylder én gang.

11. Gem og opdatér budgettet hver måned

    Når måneden er slut, kan du udfylde kolonnen med det faktiske forbrug.

    Hvis du igen og igen bruger 4.500 kr. på en post, der står til 3.000 kr., skal du undersøge hvorfor. Måske skal forbruget ned. Måske var budgettallet ganske enkelt urealistisk.

Et enkelt Excel-budget kan se sådan ud

Her er et meget simpelt eksempel. Du kan bruge samme struktur i dit eget regneark.

I praksis vil dit eget ark have flere poster. Pointen er, at du kan se både planen og virkeligheden på samme sted.

Sådan håndterer du årsudgifter i Excel

Årsudgifter er en af de poster, der ofte gør et simpelt månedsbudget misvisende.

Du kan håndtere dem på to måder.

Metode 1: Omregn udgiften til et månedligt gennemsnit

En regning på 3.600 kr. om året svarer til:

3.600 kr. ÷ 12 = 300 kr. pr. måned

Du kan sætte 300 kr. ind som den månedlige budgetpost og sætte pengene til side løbende.

Metode 2: Lav et særskilt ark til årsudgifter

Hvis du har mange kvartalsvise, halvårlige og årlige regninger, kan et separat ark give bedre overblik.

På den måde kan du få et mere realistisk månedligt budget uden at glemme udgifter, der ikke kommer hver måned.

Skal du have ét ark eller 12 faner?

Hvis du er ny i Excel, er ét månedligt budget ofte det bedste sted at starte.

Når du er blevet fortrolig med det, kan du udvide til:

• én fane til månedsbudget,
• én fane til årsudgifter,
• én fane til opsparingsmål,
• én årsoversigt med alle 12 måneder.

Det er også den tankegang, vi bruger i vores egen budgetskabelon.

Budget i Excel for par og familier

Hvis I er flere i husstanden, kan regnearket stadig bygges på samme måde.

I kan eksempelvis have separate rækker til:

• person 1’s indkomst,
• person 2’s indkomst,
• fælles boligudgifter,
• fælles forsikringer,
• mad og husholdning,
• udgifter til børn,
• fælles opsparing.

I behøver ikke nødvendigvis have fælles økonomi for at bruge et fælles budget. Regnearket kan også blot bruges til at vise de udgifter, I deler.

5 fejl der gør et Excel-budget mindre brugbart

1. Du gør regnearket for avanceret

Hvis budgettet kræver, at du forstår 20 forskellige formler, er risikoen større for, at du holder op med at bruge det.

Start enkelt og udvid kun, når du faktisk har brug for det.

2. Du beskytter ikke formler mod dig selv

Når du bruger en færdig skabelon, bør du være opmærksom på ikke at overskrive celler, der indeholder beregninger. Hvis du bygger dit eget ark, kan du markere inputfelter tydeligt og holde formler i separate felter.

3. Du glemmer faktisk forbrug

Et budget med kun forventede beløb fortæller dig, hvad du håbede ville ske. Kolonnen med faktisk forbrug fortæller dig, hvad der skete.

4. Du glemmer årsudgifter

Et månedligt Excel-ark kan se flot ud, selv om du har glemt flere tusinde kroner i årlige regninger.

5. Du ændrer aldrig tallene

Løn, boligudgifter, forsikringer, abonnementer og hverdagsforbrug ændrer sig. Regnearket skal følge med.

Vil du have budgetarket færdigt?

Du behøver ikke bygge det hele selv.

Vi har lavet en gratis Excel-skabelon med blandt andet månedsbudget, årsudgifter, opsparingsmål, budget mod faktisk forbrug og årsoversigt.

Download budgetskabelonen

Læs også vejledningen til budgetskabelonen, hvis du vil se, hvordan de enkelte dele bruges.

Gå videre med dit budget

Ofte stillede spørgsmål om budget i Excel

Hvordan laver man et budget i Excel?

Lav kolonner til budgetpost, budgetteret beløb, faktisk beløb og forskel. Skriv dine indtægter og udgifter ind, brug SUM til at beregne totaler, og træk udgifterne fra indkomsten for at se, hvad du har tilbage.

Hvilke Excel-formler skal man bruge til budget?

Et simpelt privatbudget kan laves med meget få formler. SUM bruges til at lægge flere beløb sammen, division kan bruges til at omregne årsudgifter til månedlige beløb, og almindelig subtraktion kan bruges til rådighedsbeløb og forskellen mellem budget og faktisk forbrug.

Hvordan lægger man en kolonne sammen i Excel?

Hvis beløbene står i B10 til B20, kan du skrive =SUM(B10:B20). Excel lægger derefter cellerne i området sammen. Du kan også bruge Autosum.

Skal man have én Excel-fane pr. måned?

Nej. Du kan sagtens starte med ét ark. En årsoversigt eller separate månedsfaner kan tilføjes senere, hvis de gør budgettet mere brugbart for dig.

Kan jeg bruge budgetskabelonen uden at være god til Excel?

Ja. Formålet med en færdig budgetskabelon er netop, at de vigtigste beregninger allerede er sat op. Du skal primært udfylde dine egne beløb.

Kilder og fagligt grundlag

• 
  Forbrugerrådet Tænk – Sådan lægger du et godt budget
  
• 
  Forbrugerrådet Tænk – Oversigt over budgetposter
  
• 
  Microsoft Support – Manage your household budget in Excel
  
• 
  Microsoft Support – SUM function
  

Denne artikel indeholder generel information om privatøkonomi. Eksemplerne er illustrative og er ikke anbefalinger til, hvor meget en bestemt person eller husstand bør bruge.