Hvordan laver man et budget? Trin-for-trin guide

Hvordan laver man et budget, hvis man ikke har prøvet det før? Start ikke med at gætte på, hvad du burde bruge. Start med din netbank. I denne guide går vi fra de faktiske indtægter og betalinger til et budget, du kan bruge måned efter måned.

Før du begynder: Find tallene frem

Et budget bliver kun så brugbart som de tal, du skriver ind. Du behøver ikke kende alle udgifter udenad. Tværtimod er netbanken normalt et bedre udgangspunkt end hukommelsen.

Find gerne dette frem:

• netbank eller kontoudtog for mindst de seneste 12 måneder,
• seneste lønseddel eller anden dokumentation for de penge, du faktisk får udbetalt,
• oversigt over Betalingsservice og andre automatiske betalinger,
• lånebetalinger og faste afdrag,
• forsikringer og andre regninger, der måske kun betales få gange om året,
• oplysninger om fælles udgifter, hvis du laver budget sammen med en partner.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler at se et år tilbage i netbanken og tænke budgettet mindst et år frem. Det gør det lettere at få regninger med, der kun kommer kvartalsvist eller årligt.

1. Bestem hvilket budget du laver

Før du skriver tal ind, skal du vide, hvad budgettet skal dække.

Det kan eksempelvis være:

• hele din personlige økonomi,
• et fælles husholdningsbudget for to voksne,
• kun de fælles udgifter i en husstand,
• et nyt budget efter flytning, jobskifte eller en anden større ændring.

Hvis I er to, men ikke har fuldt fælles økonomi, er der ingen grund til at presse alle personlige køb ind i et fælles regneark. Skriv de indtægter og udgifter ind, som budgettet faktisk skal styre.

2. Skriv den indkomst ind, du faktisk får udbetalt

Brug indkomsten efter skat. Det er de penge, der kan bruges til at betale regninger og forbrug.

Indtægter kan blandt andet være:

• løn efter skat,
• SU, pension eller dagpenge,
• boligstøtte,
• børne- og ungeydelse,
• børnebidrag,
• andre regelmæssige indtægter.

Har du en indkomst, der svinger fra måned til måned, kan et gennemsnit over flere måneder være et nyttigt udgangspunkt. Vær samtidig opmærksom på, om enkelte måneder er usædvanligt høje og derfor gør gennemsnittet for optimistisk.

Tallene er kun et eksempel. Brug dine egne udbetalinger.

3. Find alle de faste udgifter

Nu går du systematisk gennem netbanken. Start med de udgifter, som kommer igen, og som økonomien skal kunne bære.

Typiske faste udgifter er:

• husleje, boligydelse eller boliglån,
• el, vand og varme,
• forsikringer,
• internet og mobil,
• transport,
• institution og andre faste udgifter til børn,
• A-kasse og fagforening,
• streaming og abonnementer,
• afdrag på lån.

Det afgørende er ikke, om en regning bliver trukket hver måned. En årlig forsikring er stadig en del af dine faste økonomiske forpligtelser.

Brug vores liste over faste udgifter, hvis du vil gennemgå kategorierne én efter én.

4. Omregn regninger, der ikke kommer hver måned

Hvis en regning er 6.000 kr. om året, svarer den gennemsnitligt til 500 kr. pr. måned:

6.000 kr. ÷ 12 måneder = 500 kr. pr. måned

Det hjælper dig med at se, hvor meget regningen belaster økonomien over tid.

Men du skal også kigge på betalingstidspunktet. Hvis den store regning falder næste måned, er det ikke nok kun at sætte 500 kr. til side nu. Når du starter en ny budgetkonto, kan der derfor være brug for et ekstra startbeløb, så de første store regninger kan betales.

Det er en af grundene til, at et budget bør laves måned for måned over et helt år og ikke kun som ét gennemsnitstal.

5. Find dine variable udgifter ud fra virkeligheden

Variable udgifter ændrer sig. Derfor er de også nemme at undervurdere.

Det kan være:

• dagligvarer,
• takeaway, café og restaurant,
• tøj og sko,
• personlig pleje,
• medicin og sundhed,
• fritid og hobby,
• gaver,
• benzin og andre forbrugsafhængige transportudgifter.

Gå et par måneder tilbage og læg relevante betalinger sammen. Hvis du normalt bruger 4.200 kr. på dagligvarer og husholdning, er 2.000 kr. ikke et realistisk budget bare fordi det ser bedre ud i regnearket.

Vil du sænke forbruget, kan du bagefter lave et nyt mål. Første skridt er at vide, hvad udgangspunktet er.

6. Husk udgifter, som ligger mellem “fast” og “uforudset”

En del udgifter kommer ikke hver måned, men er heller ikke overraskelser.

Du ved eksempelvis ofte, at der kommer:

• julegaver,
• fødselsdage,
• ferie,
• service på bilen,
• tandlæge,
• nye sko og tøj,
• udskiftning af telefon, computer eller andre ting med begrænset levetid.

Hvis du sætter penge af løbende, bliver disse udgifter mindre voldsomme, når de lander.

7. Sæt en realistisk reserve til uforudsete udgifter

Nogle udgifter kan ikke planlægges præcist. En bilreparation eller ødelagt vaskemaskine følger ikke kalenderen.

Det betyder ikke, at du skal gætte på den næste regning. Pointen er at have en økonomisk reserve, så en uventet udgift ikke automatisk skal betales med overtræk eller ny gæld.

Hvor stor en buffer der er passende, afhænger blandt andet af bolig, bil, familie og hvor store udgifter du selv risikerer at skulle betale med kort varsel.

8. Skriv lån og afdrag ind

Hvis du har lån, kreditkortgæld eller andre faste afdrag, skal de med, før du vurderer, hvor meget du har til almindeligt forbrug.

Skriv det beløb ind, du faktisk skal betale. Undgå at tælle samme lån to gange, hvis det allerede står under eksempelvis bil eller bolig.

Har du gæld, du har svært ved at betale, er et budget vigtigt for overblikket, men det er ikke nødvendigvis nok i sig selv. Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning tilbyder gratis, uvildig og fortrolig rådgivning til personer, der er omfattet af tilbuddet.

9. Beslut hvad du vil sætte af til opsparing

Opsparing kan være mange ting:

• nødopsparing,
• ferie,
• bil,
• bolig,
• børn,
• pension,
• et konkret større køb.

Hvis opsparingen er vigtig for dig, så skriv den ind som en rigtig post. Ellers bliver opsparing let det beløb, der måske er tilbage sidst på måneden.

Hvis budgettet allerede er stramt, skal du naturligvis ikke gøre planen urealistisk ved at skrive et opsparingsbeløb ind, som økonomien ikke kan bære.

10. Beregn dit rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage efter de faste udgifter.

Indkomst efter skat − faste udgifter = rådighedsbeløb

Hvis indkomsten er 25.000 kr. og de faste udgifter er 15.000 kr., er rådighedsbeløbet 10.000 kr.

De 10.000 kr. skal stadig kunne betale blandt andet mad, tøj, fritid, personlige udgifter og uforudsete udgifter. Rådighedsbeløbet er derfor ikke det samme som “frie penge”.

Læs mere i vores guide til rådighedsbeløb.

11. Beregn hvad du har tilbage efter hele planen

Rådighedsbeløbet er nyttigt, men til dit personlige budget er det også vigtigt at se, hvad der er tilbage, når du har sat beløb på de variable udgifter og opsparingen.

Eksemplet viser, hvorfor rådighedsbeløb og penge tilbage efter hele månedens plan ikke er det samme.

12. Kontrollér budgettet mod din netbank

Når du har lavet første version, skal du prøve at finde fejl i den.

Spørg dig selv:

• Har jeg fået alle års- og kvartalsregninger med?
• Er nogen udgifter skrevet ind to gange?
• Er variable udgifter realistiske?
• Har jeg regnet med penge før skat i stedet for udbetalingen?
• Har jeg glemt faste afdrag?
• Er der abonnementer eller kortbetalinger, der trækkes fra en anden konto end forventet?
• Har jeg givet plads til udgifter, der ikke kommer hver måned?

Forbrugerrådet Tænk gør opmærksom på, at faste betalinger via eksempelvis betalingskort eller MobilePay ikke nødvendigvis bliver trukket fra den konto, du selv tænker på som budgetkonto. Derfor bør du også vide, hvilken konto de enkelte betalinger faktisk belaster.

13. Brug budgettet i virkeligheden i en måned

Første budget er et kvalificeret bud. Efter en måned har du nye data.

Sammenlign de budgetterede beløb med det faktiske forbrug. Hvis én post afviger voldsomt, kan det være tilfældigt. Hvis det samme sker flere måneder i træk, er det et tegn på, at budgettet eller forbruget skal justeres.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler at gennemgå budgettet med jævne mellemrum og nævner cirka hver tredje måned som en anledning til at kontrollere, om indtægter og udgifter stadig passer.

Eksempel: Fra netbank til færdigt budget

Forestil dig, at du gennemgår et års betalinger og finder følgende:

På den måde bliver budgettet bygget på betalinger, du faktisk har haft, i stedet for på hukommelse og ønsketænkning.

Hvordan laver man budget med en svingende indkomst?

Freelancere, timelønnede og andre med varierende indkomst har et ekstra problem: Der findes ikke nødvendigvis ét stabilt lønbeløb.

Et gennemsnit over flere måneder kan bruges som udgangspunkt, men kig også på spredningen. Hvis nogle måneder ligger meget lavere end gennemsnittet, bør budgettet kunne håndtere dem eller have en reserve, der udjævner forskellen.

Faste regninger ændrer sig ikke nødvendigvis, fordi indkomsten er lavere en bestemt måned. Derfor er kontant buffer og planlægning særligt vigtig ved store udsving.

Hvordan laver man et fælles budget som par?

Der findes ikke én rigtig model. I kan eksempelvis:

• lægge alle indtægter og udgifter sammen,
• have fælles konto til fælles udgifter og resten separat,
• indbetale samme beløb hver,
• indbetale til fællesudgifter i forhold til indkomst.

Selve budgetprincippet er det samme. Det skal være tydeligt, hvilke regninger der er fælles, hvor pengene til dem kommer fra, og hvilke personlige udgifter der ligger udenfor.

Når budgettet viser, at de faste udgifter er for høje

Et budget skal først skabe overblik. Derefter kan du bruge det til at finde poster, der er værd at undersøge.

Start typisk med de største tilbagevendende udgifter. En mindre månedlig besparelse på en fast post gentager sig hele året.

Typiske fejl når man lægger budget

Du skriver ønsketal i stedet for faktiske tal

Hvis du bruger 4.000 kr. på mad, er 2.000 kr. ikke et realistisk udgangspunkt uden en plan for, hvad der skal ændres.

Du kigger kun én måned tilbage

Så risikerer du at overse årsregninger, kvartalsbetalinger og sæsonbestemte udgifter.

Du glemmer hvordan regningen bliver betalt

En betaling kan godt være “fast”, selv om den bliver trukket på et betalingskort fra din lønkonto i stedet for budgetkontoen.

Du glemmer udgifter, som ikke er regninger

Gaver, ferie, tøj, tandlæge og udskiftning af elektronik kan stadig være reelle dele af dit årlige forbrug.

Du bruger hele rådighedsbeløbet som om det var frit

Mad, tøj og andre variable udgifter skal ofte stadig betales af rådighedsbeløbet.

Du opdaterer aldrig budgettet

Bolig, løn, energipriser, forsikringer og familieforhold kan ændre økonomien. Budgettet skal ændre sig med den.

Tjekliste: Er dit budget færdigt?

• Indkomst er skrevet efter skat.
• Du har undersøgt mindst 12 måneders betalinger.
• Faste udgifter er med.
• Års- og kvartalsregninger er med.
• Faste afdrag på gæld er med.
• Variable udgifter er baseret på reelt forbrug.
• Ferie, gaver og andre uregelmæssige poster er tænkt ind.
• Der er taget stilling til opsparing og buffer.
• Du ved, hvad dit rådighedsbeløb er.
• Du har kontrolleret, om det samlede budget er positivt eller negativt.
• Du ved, hvilke konti regningerne bliver trukket fra.
• Du har planlagt at sammenligne budget med faktisk forbrug.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan laver man et budget?

Find indkomsten efter skat, gennemgå mindst 12 måneders betalinger, skriv faste og variable udgifter ned, omregn sjældnere regninger til månedlige beløb, tilføj opsparing og reserve og sammenlign til sidst udgifterne med indkomsten.

Hvordan lægger man et budget i Excel?

Du kan oprette kolonner til budget, faktisk forbrug og forskel og bruge SUM-formler til totalerne. Den nemmeste løsning er at bruge en færdig budgetskabelon til Excel og derefter tilpasse posterne.

Hvor langt tilbage skal man gå i netbanken?

Et helt år er et godt udgangspunkt, fordi det hjælper dig med at opdage betalinger, der kun kommer få gange om året.

Skal mad med i budgettet?

Ja. Mad er typisk en variabel udgift. Selvom beløbet ændrer sig, er det nødvendigt at have et realistisk beløb med for at se, hvor meget økonomien faktisk kan bære.

Skal opsparing regnes som en udgift?

I dit personlige budget kan det være nyttigt at behandle den planlagte opsparing som en fast del af planen. Så kan du se, om økonomien stadig hænger sammen efter opsparingen. Det ændrer ikke på, at opsparingen fortsat er dine penge.

Hvad gør jeg, hvis budgettet er negativt?

Kontrollér først tallene og se efter dobbeltregistreringer. Hvis resultatet stadig er negativt, skal udgifterne ned, indkomsten op eller begge dele. Ved alvorlige gælds- eller betalingsproblemer kan uvildig økonomi- og gældsrådgivning være relevant.

Hvor ofte skal budgettet opdateres?

Opdatér det, når din økonomi ændrer sig, og sammenlign med jævne mellemrum budgettet med det faktiske forbrug. En gennemgang cirka hvert kvartal er et fornuftigt kontrolpunkt for mange, og Forbrugerrådet Tænk anbefaler omtrent denne rytme.

Gå videre

Kilder og fagligt grundlag

• Forbrugerrådet Tænk – Sådan lægger du et budget
• Forbrugerrådet Tænk – Oversigt over budgetposter
• Forbrugerrådet Tænk – Rådighedsbeløb
• Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning – Sådan lægger du budget

Artiklen er generel information om privatøkonomi og kan ikke erstatte individuel økonomisk rådgivning.