Rådighedsbeløb: Beregn det og se aktuelle pejlemærker

Dit rådighedsbeløb er de penge, du har tilbage hver måned, når dine faste udgifter er betalt. Det er de penge, der skal dække blandt andet mad, tøj, fritid, gaver, ferie og uforudsete udgifter. Her kan du beregne dit eget rådighedsbeløb, se aktuelle pejlemærker for 2026 og forstå, hvorfor banken ikke kun kigger på ét bestemt minimumsbeløb.

Hvad er rådighedsbeløb?

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage, når dine faste udgifter er trukket fra din indkomst.

Indkomst efter skat − faste udgifter = rådighedsbeløb

Hvis du eksempelvis får 25.000 kr. udbetalt om måneden og har 15.000 kr. i faste udgifter, er dit rådighedsbeløb:

25.000 kr. − 15.000 kr. = 10.000 kr.

De 10.000 kr. er imidlertid ikke nødvendigvis 10.000 kr., du frit kan bruge på fornøjelser.

Forbrugerrådet Tænk beskriver rådighedsbeløbet som det beløb, der blandt andet skal dække husholdning, tøj, fritid, gaver, ferie, personlige udgifter, udskiftning af varige forbrugsgoder og uforudsete udgifter.

Rådighedsbeløb er derfor bedre forstået som “det, du skal leve for efter de faste regninger” end som “penge til overs”.

Beregn dit rådighedsbeløb

Indtast din månedlige indkomst efter skat og dine samlede faste udgifter. Beregneren viser forskellen.

Hvilke udgifter skal rådighedsbeløbet dække?

Når de faste regninger er betalt, skal rådighedsbeløbet dække resten af din almindelige økonomi.

Det kan blandt andet være:

• mad og drikke,
• tøj og sko,
• personlig pleje og frisør,
• medicin og andre personlige udgifter,
• fritidsaktiviteter,
• fornøjelser,
• gaver,
• ferie,
• udskiftning af eksempelvis telefon, computer eller cykel,
• uforudsete udgifter.

Forbrugerrådet Tænk og Nordea beskriver begge rådighedsbeløbet på denne måde: faste regninger betales først, hvorefter rådighedsbeløbet skal kunne bære det løbende forbrug.

Hvad tæller som faste udgifter?

Det er vigtigt, fordi rådighedsbeløbet bliver forkert, hvis de faste udgifter ikke er opgjort korrekt.

Typiske faste udgifter kan blandt andet være:

• boligudgifter,
• el, vand og varme,
• forsikringer,
• transport,
• afdrag og andre forpligtelser på lån og gæld,
• A-kasse og fagforening,
• internet og telefon,
• andre tilbagevendende økonomiske forpligtelser.

Den fælles vejledning om kreditværdighed fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden beskriver faste udgifter som tilbagevendende udgifter, som forbrugeren har forpligtet sig til at betale månedligt, kvartalsvist eller årligt.

Har du brug for at finde alle posterne, kan du bruge vores komplette liste over faste udgifter.

Rådighedsbeløb og “penge til overs” er ikke det samme

Denne forskel er vigtig.

Forestil dig:

Personens rådighedsbeløb er altså 10.000 kr., men efter de øvrige planlagte udgifter er der kun 2.500 kr. tilbage som yderligere luft.

Det er derfor misvisende at sige: “Mit rådighedsbeløb er 10.000 kr., så jeg har 10.000 kr. til overs hver måned.”

Hvor stort skal rådighedsbeløbet være i 2026?

Der findes ikke ét universelt officielt minimumsbeløb, som automatisk afgør, om din økonomi er god nok eller om en bank skal godkende et lån.

Det er ekstra vigtigt at være præcis her, fordi reglerne og vejledningen om kreditværdighed blev opdateret i slutningen af 2025.

Den gældende fælles vejledning fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden siger, at en kreditgiver skal:

• beregne forbrugerens rådighedsbeløb,
• foretage en individuel vurdering af, om beløbet er tilstrækkeligt til at betale det nye lån,
• tage udgangspunkt i den konkrete forbrugers økonomiske situation.

Vejledningen tillader, at en kreditgiver bruger standardiserede minimumsrådighedsbeløb som en del af sin vurdering, men kun hvis der samtidig foretages en individuel vurdering.

Hvis kreditgiver ønsker et officielt pejlemærke til sådanne standardbeløb, nævner vejledningen specifikt satserne i den gældende gældssaneringsbekendtgørelse som et muligt udgangspunkt.

Aktuelle officielle pejlemærker i 2026

Gældssaneringsbekendtgørelsens satser blev reguleret med virkning fra 1. januar 2026.

Men tabellen skal læses korrekt:

Det er satser fra reglerne om gældssanering – ikke en garanti for bankgodkendelse og ikke et lovbestemt minimum, som alle banker skal bruge på alle kunder.

Den gældende kreditværdighedsvejledning siger netop, at vurderingen skal være individuel. Kreditgiver kan bruge standardiserede minimumsbeløb, og gældssaneringssatserne kan bruges som pejlemærke, men vurderingen stopper ikke ved tabellen.

For børn er opgørelsen i gældssaneringsreglerne desuden mere omfattende end bare at lægge et beløb oven i de voksnes rådighedsbeløb. Der indgår også regler om eksempelvis indtægter og specifikke udgifter vedrørende barnet. Tabellen bør derfor bruges som pejlemærke – ikke som en komplet beregning af en bestemt families lånemuligheder.

Hvorfor kan banken kræve et højere rådighedsbeløb?

Fordi 8.000 kr. ikke har samme betydning for alle mennesker.

To personer med præcis samme rådighedsbeløb kan have meget forskellige økonomier og forbrugsvaner.

Den gældende vejledning om kreditværdighed siger, at kreditgiver skal foretage en individuel vurdering og kan se på blandt andet husstandens historiske eller aktuelle forbrugsmønster.

Der skal også tages højde for sandsynlige ændringer i økonomien, eksempelvis:

• boligkøb,
• ændrede boligudgifter,
• store vedligeholdelsesudgifter,
• udskiftning af bil,
• jobskifte eller jobstart,
• familieudvidelse,
• pensionering,
• udløb af afdragsfrihed,
• mulige rentestigninger på variable lån.

Et bestemt tabelbeløb fortæller derfor ikke alene, hvor meget du kan låne.

Banken ser på din faktiske økonomi

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du forbereder dig i god tid, hvis du forventer at skulle leve med et lavere rådighedsbeløb efter eksempelvis et boligkøb.

Hvis du i dag har et meget højt forbrug, men dit fremtidige boligbudget kræver en markant ændring, kan banken have behov for at vurdere, om det lavere forbrug er realistisk.

Den nye officielle kreditværdighedsvejledning understreger samme grundprincip: kreditgiver skal vurdere den konkrete økonomi og kan inddrage historiske eller aktuelle forbrugsmønstre.

Det er derfor en dårlig strategi blot at justere et regneark dagen før mødet med banken, hvis dit faktiske forbrug fortæller en helt anden historie.

Rådighedsbeløb for enlige

For en enlig beregner du rådighedsbeløbet ud fra din egen indkomst efter skat og dine egne faste udgifter.

Eksempel:

De 10.000 kr. skal herefter kunne dække den enliges variable forbrug, herunder blandt andet mad og andre almindelige leveomkostninger.

Rådighedsbeløb for par

Hvis I har fælles økonomi, kan det være nyttigt at beregne husstandens samlede rådighedsbeløb.

Eksempel:

Ved kreditvurdering er der dog en vigtig juridisk nuance.

Den gældende kreditværdighedsvejledning siger, at en ægtefælles eller samlevers indkomst kun kan medregnes i kreditgivers indkomstopgørelse, hvis lånet optages af parret i fællesskab med solidarisk hæftelse.

Kreditgiver kan heller ikke uden videre antage, at et pars fælles udgifter altid deles 50/50. Den konkrete fordeling kan derfor have betydning, når kun den ene søger kredit.

Rådighedsbeløb for familier med børn

En familie med børn har normalt behov for mere at leve for end en husstand uden børn.

Børn giver både faste og variable udgifter, eksempelvis:

• pasning,
• mad,
• tøj og sko,
• fritidsaktiviteter,
• udstyr,
• gaver og arrangementer,
• andre løbende udgifter.

Som tabellen ovenfor viser, opererer gældssaneringsreglerne i 2026 med forskellige rådighedsbeløb for børn afhængigt af alder.

Ved en konkret bankvurdering kan både husstandens faktiske økonomi og fremtidige udgifter dog få betydning. Brug derfor ikke børnesatserne som en simpel låneberegner.

Rådighedsbeløb ved boligkøb

Rådighedsbeløbet bliver særlig vigtigt, når du vil købe bolig.

Et boligkøb kan ændre flere faste udgifter på én gang:

• låneydelser,
• ejendomsskatter og boligrelaterede betalinger,
• forsikringer,
• varme og el,
• transport,
• vedligeholdelse.

Nordea beskriver det konkrete nødvendige rådighedsbeløb ved boligkøb som en individuel vurdering, der afhænger af både den måde, du har levet hidtil, og den måde du forventer at leve fremover.

Danske Bank fremhæver tilsvarende, at rådighedsbeløbet er centralt for, hvilke boliger din økonomi kan bære.

Hvis du overvejer boligkøb, bør du derfor lave budgettet ud fra økonomien efter købet – ikke kun se på, hvad du har til rådighed i din nuværende bolig.

Hvad kan få dit rådighedsbeløb til at stige?

Grundformlen er enkel:

Rådighedsbeløb = indkomst efter skat − faste udgifter

Derfor kan rådighedsbeløbet grundlæggende stige på to måder:

• din nettoindkomst stiger,
• dine faste udgifter falder.

Du kan eksempelvis gennemgå:

• forsikringer,
• abonnementer,
• mobil og internet,
• andre tilbagevendende aftaler,
• gæld og finansiering, hvor ændringer skal vurderes ud fra samlede omkostninger og ikke kun den månedlige ydelse.

Se vores guide til at spare på faste udgifter, hvis du vil gennemgå posterne systematisk.

Kan et højt rådighedsbeløb stadig være for lidt?

Ja.

Et rådighedsbeløb på 15.000 kr. kan være rigeligt for én husstand og presset for en anden, afhængigt af hvor mange personer beløbet skal dække, og hvilke udgifter der ligger inden for rådighedsbeløbet.

Det er derfor vigtigt at sammenligne med dit faktiske variable forbrug.

Hvis dit rådighedsbeløb er 12.000 kr., men du normalt bruger 14.000 kr. på mad, tøj, fritid og andre variable udgifter, hænger økonomien ikke sammen, selv om 12.000 kr. isoleret set kan lyde som et stort beløb.

Kan et lavt rådighedsbeløb være nok?

Det kan det i nogle tilfælde, men det afhænger af den konkrete situation.

Den gældende kreditværdighedsvejledning siger direkte, at en kreditgiver ikke nødvendigvis er afskåret fra at yde kredit til en person med et lavt rådighedsbeløb, hvis fyldestgørende oplysninger viser, at personen realistisk kan betale lånet til tiden.

Vejledningen nævner blandt andet historisk evne til at klare sig med et lavt rådighedsbeløb og fravær af væsentlige overtræk eller restancer som forhold, der kan indgå i vurderingen.

Det betyder omvendt ikke, at du bør presse dit eget budget så langt ned som muligt for at få plads til et større lån.

Et budget skal også fungere, når der kommer ferie, tøj, tandlæge, udskiftning af elektronik og andre udgifter, som ikke står på de faste månedlige regninger.

Skal opsparing trækkes fra før rådighedsbeløbet?

Her vil du møde forskellige måder at opstille budgetter på.

Nordea nævner eksempelvis opsparing blandt de udgifter, der kan dækkes af rådighedsbeløbet, mens Danske Bank i en anden budgetopstilling nævner faste overførsler til opsparing blandt de faste poster.

Det illustrerer, at kategoriseringen kan variere mellem budgetmodeller.

Til dit eget private budget er det vigtigste, at du:

• ikke tæller samme beløb to gange,
• ved præcis, hvad dit beregnede rådighedsbeløb skal dække,
• bruger bankens egen definition, hvis du sammenligner dit tal med bankens krav.

På NordicPress bruger vi som udgangspunkt den enkle definition:

Nettoindkomst minus faste, tilbagevendende økonomiske forpligtelser = rådighedsbeløb.

Opsparing kan derefter planlægges som en del af den måde, rådighedsbeløbet fordeles på, medmindre en konkret budget- eller kreditberegning behandler den anderledes.

Rådighedsbeløb og budgetkonto

En budgetkonto kan gøre rådighedsbeløbet lettere at se i hverdagen.

Hvis pengene til faste regninger bliver overført til budgetkontoen kort efter løn, bliver de adskilt fra det beløb, du skal leve for.

Men saldoen på din almindelige konto er stadig ikke automatisk det samme som dit præcise rådighedsbeløb. Der kan være andre overførsler, variable udgifter eller kommende betalinger, du skal tage højde for.

Sådan får du et realistisk rådighedsbeløb

1. Brug din faktiske nettoindkomst

   Start med de penge, der reelt bliver udbetalt – ikke bruttolønnen før skat.

2. Find alle de faste udgifter

   Gennemgå mindst 12 måneders betalinger, så du også opdager års- og kvartalsregninger.

3. Omregn sjældne regninger til et månedligt gennemsnit

   En årsregning på 6.000 kr. belaster i gennemsnit økonomien med 500 kr. pr. måned.

4. Træk de faste udgifter fra nettoindkomsten

   Forskellen er dit beregnede rådighedsbeløb.

5. Sammenlign med dit faktiske variable forbrug

   Se om beløbet realistisk kan dække mad, tøj, fritid og de andre poster, du normalt betaler af rådighedsbeløbet.

6. Lav plads til det uregelmæssige

   Ferie, gaver, tandlæge og udskiftning af ting i hjemmet kan være lette at overse, hvis du kun ser på én måned.

7. Opdatér beregningen, når økonomien ændrer sig

   Ny bolig, ny bil, ændret løn, børn eller ændrede renter kan flytte rådighedsbeløbet markant.

Eksempel: Sådan påvirker en lavere fast udgift rådighedsbeløbet

Forestil dig, at du har:

• 25.000 kr. i nettoindkomst,
• 16.000 kr. i faste udgifter.

Dit rådighedsbeløb er:

25.000 kr. − 16.000 kr. = 9.000 kr.

Hvis du gennemgår dine faste aftaler og reducerer dem samlet med 750 kr. om måneden, bliver de faste udgifter 15.250 kr.

Det nye rådighedsbeløb bliver:

25.000 kr. − 15.250 kr. = 9.750 kr.

Du har dermed 750 kr. mere at fordele hver måned. På et år svarer det til 9.000 kr., hvis ændringen gælder alle 12 måneder.

Eksemplet er kun et regnestykke og ikke et løfte om, at alle kan reducere deres faste udgifter med dette beløb.

Hvis rådighedsbeløbet er for lavt

Start med at kontrollere, at budgettet er korrekt.

Se derefter på:

• om der er faste udgifter, der kan reduceres uden at fjerne vigtig dækning eller funktion,
• om unødvendige abonnementer kan opsiges,
• om din økonomi indeholder gæld eller betalinger, der bør gennemgås,
• om dit faktiske variable forbrug kan tilpasses realistisk,
• om indkomsten kan ændres.

Hvis problemet skyldes alvorlig gæld eller manglende mulighed for at betale nødvendige regninger, kan almindelige budgettips være utilstrækkelige.

Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning tilbyder gratis, uvildig og fortrolig rådgivning til personer, der er omfattet af deres tilbud.

Læs om Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning →

Gå videre med din økonomi

Ofte stillede spørgsmål om rådighedsbeløb

Hvad er et rådighedsbeløb?

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage hver måned, når dine faste udgifter er betalt. Pengene skal derefter dække blandt andet mad, tøj, fritid og andre variable udgifter.

Hvordan beregner man rådighedsbeløb?

Træk dine samlede faste udgifter fra din indkomst efter skat. Hvis du får 25.000 kr. udbetalt og har 15.000 kr. i faste udgifter, er rådighedsbeløbet 10.000 kr.

Hvor stort skal rådighedsbeløbet være i 2026?

Der findes ikke ét universelt bankminimum. Den gældende kreditværdighedsvejledning kræver en individuel vurdering. Som et muligt officielt pejlemærke for standardiserede minimumsbeløb henviser vejledningen til den gældende gældssaneringsbekendtgørelse. Her er rådighedsbeløbet i 2026 7.900 kr. for én voksen og yderligere 5.500 kr. ved ægtefælle/samlever efter bekendtgørelsens regler. Det er pejlemærker – ikke automatisk bankgodkendelse.

Hvor meget skal et par have i rådighedsbeløb?

Gældssaneringsbekendtgørelsens voksensatser svarer i 2026 til 13.400 kr. for to voksne efter § 11. Det er imidlertid ikke et universelt krav for alle par. Ved kredit skal banken foretage en individuel vurdering af den konkrete økonomi.

Hvor meget skal man lægge til for børn?

Gældssaneringsreglerne har i 2026 aldersafhængige rådighedsbeløb på 2.160 kr. for børn under 2 år, 2.770 kr. for børn fra 2 til og med 6 år og 3.970 kr. for børn fra 7 til og med 17 år. Opgørelsen af børns nettoudgifter efter reglerne indeholder dog flere elementer, så tallene bør ikke bruges som en simpel automatisk bankberegning.

Er mad med i rådighedsbeløbet?

Ja. Mad og husholdning er typisk blandt de udgifter, der skal betales af rådighedsbeløbet, efter de faste udgifter er betalt.

Er opsparing med i rådighedsbeløbet?

Det afhænger af den konkrete budgetmodel. Nogle opstillinger lader opsparing blive betalt af rådighedsbeløbet, mens andre behandler en fast opsparingsoverførsel som en budgetpost før rådighedsbeløbet. Vær derfor opmærksom på definitionen, især når du sammenligner dit eget tal med en banks beregning.

Hvorfor er mit rådighedsbeløb vigtigt for banken?

Fordi kreditgiver skal vurdere, om din økonomi kan bære ydelserne på et nyt lån. Den gældende vejledning kræver, at kreditgiver beregner rådighedsbeløbet og individuelt vurderer, om det er tilstrækkeligt.

Kan banken sige nej, selv om jeg ligger over et vejledende beløb?

Ja. Et standardbeløb er ikke en garanti for kredit. Banken skal se på din konkrete økonomi, og blandt andet dit faktiske forbrug og sandsynlige fremtidige ændringer kan få betydning.

Kan banken godkende et lavere rådighedsbeløb end et standardbeløb?

Den gældende kreditværdighedsvejledning udelukker ikke kredit til en person med et lavt rådighedsbeløb, hvis en konkret vurdering på fyldestgørende oplysninger viser, at personen realistisk kan betale lånet til tiden.

Kilder og fagligt grundlag

• 
  Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden – Vejledning om kreditværdighedsvurdering, 2025
  
• 
  Finanstilsynet – Ny vejledning tydeliggør fleksibilitet i kreditværdighedsvurderingen
  
• 
  Retsinformation – 2026-regulering af satser i bekendtgørelse om gældssanering
  
• 
  Forbrugerrådet Tænk – Sådan udregner du dit rådighedsbeløb
  
• 
  Nordea – Rådighedsbeløb
  
• 
  Danske Bank – Rådighedsbeløb ved boligkøb
  

Denne artikel indeholder generel information om privatøkonomi og kreditvurdering. De viste beløb er ikke en garanti for at få lån. Kreditgivere skal foretage en konkret vurdering, og deres budgetopstilling kan afvige fra den forenklede beregning på siden.