Budgetkonto: Hvad er det, og hvordan fungerer den?

En budgetkonto er en konto, du bruger til de regninger, der skal betales løbende gennem året. Ved at overføre et fast beløb hver måned kan du holde regningspengene adskilt fra de penge, du bruger i hverdagen. Her får du forklaret, hvordan en budgetkonto fungerer, hvor meget du skal overføre, og hvordan du undgår den klassiske fejl, hvor kontoen mangler penge til en stor regning.

Hvad er en budgetkonto?

En budgetkonto er en bankkonto, du bruger til at holde penge til regninger adskilt fra pengene til dit almindelige forbrug.

I stedet for at alle dine penge står samlet på lønkontoen, kan økonomien eksempelvis være opdelt sådan:

Du behøver ikke have alle fire konti. For nogle er lønkonto og budgetkonto nok. Andre får bedre overblik ved at dele økonomien yderligere op.

Flere danske banker beskriver netop budgetkontoen som en separat konto til de faste udgifter. Den præcise kontotype, pris og funktion afhænger dog af din bank.

Hvorfor bruge en budgetkonto?

Den vigtigste fordel er, at du ikke kommer til at forveksle penge til kommende regninger med penge, du frit kan bruge.

Forestil dig, at der står 18.000 kr. på din almindelige konto midt på måneden. Hvis 10.000 kr. af beløbet reelt skal bruges på regninger senere på måneden, er der kun 8.000 kr. tilbage til resten.

Hvis de 10.000 kr. allerede står på budgetkontoen, bliver det lettere at se, hvad der faktisk er til rådighed på den almindelige konto.

En budgetkonto kan derfor blandt andet:

• gøre din saldo lettere at forstå,
• fordele store regninger over flere måneder,
• gøre det lettere at planlægge kvartals- og årsregninger,
• samle mange faste betalinger ét sted,
• gøre det nemmere at opdage, når de faste udgifter stiger.

Hvad skal betales fra en budgetkonto?

Der findes ikke en officiel liste over, hvad der skal ligge på budgetkontoen. Den skal først og fremmest passe til den måde, du ønsker at styre økonomien på.

Typiske poster kan være:

• husleje eller andre boligudgifter,
• el, vand og varme,
• forsikringer,
• internet og mobil,
• A-kasse og fagforening,
• abonnementer,
• afdrag på lån,
• andre faste eller regelmæssige regninger.

Se vores fulde oversigt over faste udgifter, hvis du skal finde alle posterne til din egen budgetkonto.

Hvad skal normalt ikke på budgetkontoen?

Udgifter som mad, tøj, cafébesøg og almindelig fritid varierer ofte fra måned til måned. Mange vælger derfor at lade dem blive på den almindelige forbrugskonto.

Det er dog ikke en regel. Du kan godt oprette en separat madkonto eller forbrugskonto, hvis det gør økonomien lettere at styre.

Det vigtigste er, at du ved, hvad hver konto skal bruges til. Hvis både dagligvarer, regninger, opsparing og fornøjelser bliver betalt tilfældigt fra flere forskellige konti, kan opdelingen hurtigt miste sin værdi.

Sådan beregner du, hvor meget der skal på budgetkontoen

1. Find alle regninger for et helt år

   Kig mindst 12 måneder tilbage i netbanken. Så får du større chance for at finde regninger, der kun kommer kvartalsvist, halvårligt eller én gang om året.

   Notér både beløb og betalingstidspunkt.

2. Læg årets budgetudgifter sammen

   Saml de regninger, du ønsker skal betales fra budgetkontoen.

   Et eksempel kan se sådan ud:

   Udgift	Årligt beløb
   Bolig	96.000 kr.
   El og varme	12.000 kr.
   Forsikringer	8.400 kr.
   Internet og mobil	5.400 kr.
   A-kasse og fagforening	10.800 kr.
   Abonnementer	3.600 kr.
   I alt	136.200 kr.

3. Fordel beløbet over 12 måneder

   Hvis årets regninger samlet er 136.200 kr., er det månedlige gennemsnit:

   136.200 kr. ÷ 12 = 11.350 kr. pr. måned

   11.350 kr. er dermed et godt udgangspunkt for den månedlige overførsel til budgetkontoen.

4. Kontrollér hvornår regningerne bliver trukket

   Her kommer den del, der ofte bliver glemt.

   Regningerne er sjældent fordelt helt jævnt gennem året. Derfor er det ikke altid nok bare at overføre 1/12 af årsudgiften fra den første måned.

   Hvis en stor forsikring på 6.000 kr. forfalder to uger efter, at du begynder at bruge budgetkontoen, har du måske endnu ikke nået at spare nok op på kontoen.

5. Beregn en eventuel startbuffer

   Se på saldoen måned for måned i det første år.

   Hvis kontoen på noget tidspunkt ville gå under 0 kr., skal du enten starte med et ekstra beløb på kontoen eller midlertidigt overføre mere i de første måneder.

   Det er ikke en ekstra udgift. Det er blot penge til regninger, der ligger tidligt i forløbet.

6. Lav en fast månedlig overførsel

   Når beløbet er beregnet, kan du oprette en fast overførsel fra din lønkonto til budgetkontoen.

   Mange vælger at lægge overførslen tæt på lønningsdagen, så regningspengene bliver flyttet, før de kan blive blandet sammen med det almindelige forbrug.

7. Flyt de relevante betalinger til budgetkontoen

   Kontrollér hvilken konto Betalingsservice, faste overførsler og andre betalinger bliver trukket fra.

   Hvis du har beregnet en udgift som en del af budgetkontoen, men regningen stadig trækkes fra lønkontoen, fungerer systemet ikke efter planen.

8. Kontrollér budgetkontoen løbende

   Priser ændrer sig. Forsikringer bliver dyrere eller billigere. Abonnementer kommer til og forsvinder.

   Kontrollér derfor budgetkontoen med jævne mellemrum og opdatér den månedlige overførsel, når de faste udgifter ændrer sig.

Eksempel: Hvorfor 1/12 ikke altid er nok fra første måned

Forestil dig, at dine faste regninger gennemsnitligt kræver 10.000 kr. om måneden.

Du opretter budgetkontoen den 1. januar og overfører 10.000 kr.

Men i januar skal der betales:

Der mangler altså 3.000 kr. i januar, selv om den gennemsnitlige månedlige overførsel er beregnet korrekt.

Senere på året kan der være måneder med færre regninger, hvor saldoen vokser igen. Men det hjælper ikke på den første betaling.

Derfor skal du både kende årsbeløbet og betalingstidspunkterne.

Budgetkonto og rådighedsbeløb hænger sammen

Når den månedlige overførsel til budgetkontoen er flyttet fra lønkontoen, bliver det lettere at se, hvad der er tilbage til resten af økonomien.

Det kan dog være nyttigt at skelne mellem:

• penge på lønkontoen – den aktuelle saldo,
• rådighedsbeløb – indkomst efter faste udgifter,
• penge til overs – det der eventuelt er tilbage efter både faste og variable udgifter.

Læs mere i vores guide til rådighedsbeløb.

Kan man have en fælles budgetkonto?

Ja. En fælles budgetkonto kan være praktisk for par eller andre, der deler faste udgifter.

I kan eksempelvis bruge den til:

• bolig,
• el og varme,
• fælles forsikringer,
• internet,
• andre fælles regninger.

I skal samtidig beslutte, hvordan I hver især bidrager til kontoen.

Samme beløb hver

Hvis jeres fælles budgetudgifter er 12.000 kr. om måneden, kan I eksempelvis overføre 6.000 kr. hver.

Fordeling efter indkomst

Nogle par vælger i stedet at fordele udgifterne efter indkomst.

Hvis den ene står for 60 procent af husstandens samlede nettoindkomst og den anden for 40 procent, kan de fælles budgetudgifter fordeles på samme måde.

Der findes ikke én rigtig metode. Det vigtigste er, at I er enige om modellen og ved, hvilke udgifter der er fælles.

Hvis I opretter en fælles konto, bør I også læse bankens vilkår for kontoejerskab, adgang og eventuelle gebyrer.

Skal der være et betalingskort til budgetkontoen?

Som udgangspunkt behøver en konto, der kun bruges til automatiske regninger, ikke nødvendigvis et betalingskort.

Et kort kan tværtimod gøre det lettere ved en fejl at bruge penge, der er sat af til regninger.

Der kan dog være situationer, hvor et kort giver mening. Det afhænger af, hvilke betalinger du ønsker at knytte til kontoen, og hvilke muligheder din bank tilbyder.

Hvad hvis der står for mange penge på budgetkontoen?

Det er ikke nødvendigvis et problem, at saldoen vokser i nogle måneder. Budgetkontoen skal netop kunne opsamle penge til større regninger senere på året.

Hvis saldoen derimod bliver ved med at vokse gennem et helt år, kan det tyde på, at den månedlige overførsel er sat for højt.

Kontrollér først, at alle forventede regninger er blevet betalt. Derefter kan du justere overførslen og tage stilling til, hvad et eventuelt reelt overskud skal bruges til.

Hvad hvis budgetkontoen mangler penge?

Mangler der gentagne gange penge, er der typisk én af tre forklaringer:

1. En eller flere udgifter mangler i budgettet.
2. Priserne er steget, uden at overførslen er blevet justeret.
3. Du startede kontoen uden tilstrækkelig buffer til regninger tidligt på året.

Kontrollér også, om betalinger ved en fejl er kommet med to gange i beregningen, eller om udgifter, du troede blev betalt fra budgetkontoen, faktisk bliver trukket et andet sted.

Budgetkonto er ikke det samme som opsparing

Der kan godt stå mange penge på budgetkontoen, men de er ikke nødvendigvis opsparet i almindelig forstand.

Hvis der står 15.000 kr. på kontoen, og en forsikring og en stor varmeregning på tilsammen 12.000 kr. snart skal betales, er kun en lille del af saldoen reelt fri.

Penge til længerevarende opsparing kan derfor være lettere at overskue på en separat opsparingskonto.

Budgetkonto eller bare ét godt regneark?

Et budget og en budgetkonto løser to forskellige opgaver.

Budgettet viser, hvordan økonomien hænger sammen. Budgetkontoen hjælper dig med praktisk at holde nogle af pengene adskilt.

Du kan godt have et godt budget uden en særskilt budgetkonto. Og du kan godt have en budgetkonto uden at have et særligt avanceret regneark.

For mange fungerer kombinationen dog godt:

Budgettet fortæller dig, hvor meget der skal sættes af. Budgetkontoen holder pengene til regningerne adskilt.

Brug en budgetskabelon til at beregne beløbet

Hvis du ikke ønsker selv at samle alle beregningerne, kan du bruge vores gratis budgetskabelon.

Her kan du samle de faste udgifter, årsregninger og øvrige budgetposter, før du beslutter, hvor meget der skal overføres til budgetkontoen.

Du kan også læse vores guide til budget i Excel, hvis du selv vil bygge regnearket.

7 fejl du bør undgå med en budgetkonto

1. Du glemmer årsregninger

Hvis kun de månedlige regninger indgår, bliver overførslen for lav.

2. Du dividerer med 12 uden at se på betalingstidspunkterne

Gennemsnittet kan være korrekt, samtidig med at kontoen mangler penge til en stor regning i begyndelsen.

3. Du bruger budgetkontoen til almindelige køb

Hvis du ofte bruger kort eller overfører penge ud til andre formål, bliver det sværere at vide, om der er nok til regningerne.

4. Du glemmer at flytte betalingerne

Det hjælper ikke, at pengene står på budgetkontoen, hvis regningen stadig bliver trukket fra lønkontoen.

5. Du opdaterer aldrig den månedlige overførsel

Stigende priser kan langsomt gøre budgetkontoen for lille.

6. Du betragter saldoen som opsparing

En stor del af pengene kan allerede være reserveret til kommende regninger.

7. Du opretter flere konti, end du kan overskue

Flere konti er kun en fordel, hvis opdelingen gør økonomien lettere at forstå.

Gå videre med din privatøkonomi

Ofte stillede spørgsmål om budgetkonto

Hvad er en budgetkonto?

En budgetkonto er en bankkonto, som typisk bruges til faste og tilbagevendende regninger. Du overfører penge til kontoen løbende, så der er penge til regningerne, når de forfalder.

Hvor meget skal jeg overføre til min budgetkonto?

Et godt udgangspunkt er at lægge de forventede budgetregninger for hele året sammen og dividere med 12. Du skal dog også kontrollere betalingstidspunkterne og sikre, at der er en tilstrækkelig startsaldo til store regninger tidligt i forløbet.

Hvilke regninger skal betales fra budgetkontoen?

Det kan eksempelvis være bolig, forsikringer, energi, internet, mobil, A-kasse, fagforening, lån og abonnementer. Du bestemmer selv, hvilke faste udgifter kontoen skal dække.

Skal mad betales fra budgetkontoen?

Det behøver det ikke. Mad er typisk en variabel udgift, og mange holder den på deres almindelige konto eller en separat madkonto. Det vigtigste er, at opdelingen er tydelig for dig.

Kan man have en fælles budgetkonto?

Ja. Par og andre, der deler økonomiske forpligtelser, kan bruge en fælles konto til fælles regninger. Hvordan I fordeler indbetalingerne, er en aftale mellem jer.

Hvorfor vokser saldoen på min budgetkonto?

Det kan være helt normalt, hvis større regninger først kommer senere på året. Hvis saldoen fortsætter med at vokse gennem et helt år, bør du kontrollere, om overførslen er højere end nødvendigt.

Hvorfor går min budgetkonto i minus?

Det kan skyldes glemte regninger, prisstigninger, forkert månedlig overførsel eller manglende startbuffer. Kontroller både årsbudgettet og hvornår regningerne betales.

Er en budgetkonto det samme som en opsparingskonto?

Nej. Pengene på budgetkontoen er som udgangspunkt sat af til kendte eller forventede regninger. Opsparing er penge, du bevidst gemmer til andre fremtidige formål.

Kilder og fagligt grundlag

• 
  Forbrugerrådet Tænk – Sådan lægger du et godt budget
  
• 
  Forbrugerrådet Tænk – Oversigt over budgetposter
  
• 
  Nordea – Budget og budgetkonto
  
• 
  Danske Bank – Konto til blandt andet budget
  
• 
  Jyske Bank – Budgetkonto
  

Kontotyper, priser, renter, funktioner og vilkår kan variere mellem banker og ændre sig over tid. Kontrollér derfor altid de aktuelle vilkår hos din egen bank.