Kort svar: Skriv en pressemeddelelse ved først at vælge én nyhed, der er relevant for mediets læsere. Sæt nyheden i overskriften og indledningen, dokumentér fakta, tilføj et godkendt citat og slut med baggrund og en kontaktperson. Her får du en arbejdsgang fra de første noter til den færdige tekst.
Opdateret 3. oktober 2026.
- Vælg én hovednyhed og det relevante publikum.
- Saml dokumentation, datoer og navne.
- Skriv en konkret overskrift og indledning.
- Forklar betydningen i brødteksten, og indhent et citat.
- Kontrollér kontaktoplysninger, billeder og rettigheder.
- Læs korrektur, og tilpas udsendelsen til modtageren.
Vil du have felterne klar fra start, kan du bruge vores gratis pressemeddelelsesskabelon og generator. Guiden her hjælper dig med at vælge og bearbejde indholdet. En god tekst er ikke en garanti for omtale; redaktionen vælger selv, hvilke historier den vil undersøge og bringe.
1. Find nyheden, før du skriver
Start med en enkelt sætning: Hvad sker der, og hvorfor er det relevant for nogen uden for virksomheden? En lokal åbning kan være interessant på grund af arbejdspladser eller tilbud til området. En undersøgelse kan være relevant på grund af nye resultater. En produktlancering kræver en forklaring af, hvad den ændrer for brugerne.
Hvis din første sætning alene er, at virksomheden er stolt eller begejstret, mangler læseren stadig selve nyheden. Skriv i stedet, hvad der konkret er besluttet, åbnet, målt eller ændret.
Vælg én hovednyhed. Andre oplysninger kan understøtte historien længere nede. Prøv også at formulere, hvilket medie og hvilke læsere den angår. Det hjælper dig med at vælge detaljer og undgå en tekst, der forsøger at handle om alt på én gang.
Brug de fem nyhedskriterier og eksemplerne på VISAK til at undersøge vinklen. Forklar, hvad der er nyt, hvem historien vedrører, og hvilke konsekvenser du kan dokumentere. Kriterierne er et arbejdsredskab, ikke en garanti for omtale.
2. Lav et faktaark og kontrollér påstandene
Saml oplysningerne, før du skriver den endelige version. Det kan være et kort internt dokument med datoer, adresser, navne, stillinger, beløb og links til dokumentation.
| Oplysning | Det skal du afklare |
|---|---|
| Hvad sker der? | Den konkrete ændring, beslutning eller begivenhed. |
| Hvornår og hvor? | Dato, sted og eventuelle åbningstider. |
| Hvem står bag? | Korrekt virksomhedsnavn og relevante personer. |
| Tal og resultater | Kilde, periode, metode og om tallet er et mål eller et realiseret resultat. |
| Kontakt | En person, der kan svare på spørgsmål og er tilgængelig ved udsendelsen. |
Skeln mellem det, der er sket, og det, der forventes. “Virksomheden har ansat 12 medarbejdere” betyder noget andet end “virksomheden forventer at ansætte 12 medarbejdere”. Skriv ikke et mål som et opnået resultat.
Ved en undersøgelse skal læseren kunne se, hvem der har svaret, hvor mange svar der er, og hvornår de er indsamlet. Hvis datagrundlaget er begrænset, skal konklusionen afspejle det. En påstand som “Danmarks største” kræver en præcis afgrænsning og dokumentation.
3. Skriv overskriften og den korte indledning
Overskriften skal fortælle hovednyheden. Brug konkrete handlinger og oplysninger, og fjern ord, der alene udtrykker begejstring. Undgå at love noget, som brødteksten ikke dokumenterer.
Indledningen skal hurtigt besvare de vigtigste spørgsmål: Hvem gør hvad, hvor og hvornår? Tilføj betydningen for læseren, hvis den er central. Du behøver ikke presse alle detaljer ind i én lang sætning.
Før og efter: Et fiktivt eksempel
Eksemplet er opdigtet. Fjordværk, personnavne og begivenheden nedenfor bruges kun til at vise skrivegrebet.
| Del | Uklart udkast | Konkret version |
|---|---|---|
| Overskrift | Fjordværk tager et spændende skridt mod fremtiden | Fjordværk åbner reparationsværksted i Kolding |
| Indledning | Vi er stolte af at præsentere et nyt koncept, som skal skabe stor værdi for vores kunder. | Den fiktive virksomhed Fjordværk åbner den 15. november 2026 et reparationsværksted i Kolding. Værkstedet vil tilbyde reparation af små husholdningsapparater og har ansat tre medarbejdere. |
Den konkrete version giver læseren en handling, et sted, en dato og to oplysninger, som kan kontrolleres. Den siger stadig ikke noget om kvalitet, pris eller miljøgevinst, for eksemplet indeholder ingen dokumentation for de påstande.
4. Byg resten af teksten op efter betydning
Efter indledningen uddyber du, hvad nyheden betyder, og hvilke oplysninger læseren har brug for. Den vigtigste forklaring står før historien om virksomhedens grundlæggelse. Det gør teksten forståelig, selv hvis den bliver forkortet.
En praktisk rækkefølge er:
- Nyheden: Overskrift og indledning.
- Betydningen: Hvad ændrer sig, og for hvem?
- Citatet: En relevant persons forklaring eller vurdering.
- Detaljerne: Datoer, proces, tilbud eller baggrundstal.
- Afsenderen: Et kort afsnit om virksomheden eller organisationen.
- Kontakt og materiale: Navn, stilling, kontaktmulighed og links.
Sigt efter en tekst, som kan forstås på omtrent én side, hvis nyheden kan forklares på den plads. Det er en redaktionel tommelfingerregel, ikke et fast krav. En kompliceret undersøgelse kan kræve mere forklaring og et separat faktaark.
5. Indhent et citat, der tilfører noget
Et citat kan forklare en beslutning, beskrive en erfaring eller sætte nyheden i perspektiv. Hvis det bare gentager overskriften med “vi er glade”, tilfører det begrænset information.
I det fiktive eksempel kunne et citat være: “Kunderne skal kunne få vurderet, om deres apparat kan repareres, før de beslutter sig for at købe et nyt,” siger den fiktive værkstedsleder Anna Madsen.
Ved en rigtig udsendelse skal du indhente og godkende citatet hos den person, der står som afsender. Kontrollér også navn og stilling. Et udkast skrevet med AI er ikke et citat fra en virkelig person, før personen har godkendt formuleringen.
6. Gør kontakt og billeder klar
Angiv en kontaktperson med navn, stilling og en kontaktmulighed, som faktisk bliver bemandet. Afklar, hvem der kan svare på henholdsvis faglige spørgsmål og praktiske spørgsmål, hvis det er forskellige personer.
Har du billeder, så lav et tilgængeligt link og tilføj en billedtekst, fotografens navn og oplysninger om, hvordan materialet må bruges. Kontrollér, at I har ret til at stille billederne til rådighed til det påtænkte formål. Et billede hentet fra en søgemaskine er ikke i sig selv et godkendt pressefoto.
Hvis der er flere filer, kan et pressekit samle fotos, faktaark og baggrund. Undgå links, der kun virker for medarbejdere med adgang til jeres interne drev.
7. Tilpas udsendelsen til modtageren
Find medier, som dækker emnet eller området, og kontrollér deres kontaktvej og eventuelle retningslinjer. Skriv en kort introduktion, der forklarer relevansen. Sæt selve nyheden i emnelinjen, så modtageren kan vurdere indholdet.
En tekst direkte i mailen gør hovedbudskabet tilgængeligt uden først at åbne en fil. Dokumenter og billeder kan følge som links eller i det format, redaktionen efterspørger. Fremgangsmåden afhænger af mediet.
Der er ikke én ugedag eller et tidspunkt, der passer til alle historier. Tag hensyn til aktualitet, mediets deadlines og kontaktpersonens tilgængelighed. Læs mere om den konkrete henvendelse i guiden til at pitche en historie.
Tjekliste før du sender pressemeddelelsen
- Kan overskriften og indledningen forstås uden resten af teksten?
- Er datoer, navne, adresser og tal kontrolleret?
- Er forventninger adskilt fra realiserede resultater?
- Er citater godkendt af de navngivne personer?
- Er kontaktpersonen klar til at svare?
- Virker alle links, og er billedrettigheder og kreditering afklaret?
- Er reklameord og gentagelser fjernet?
- Er teksten relevant for den valgte redaktion?
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan starter man en pressemeddelelse?
Vælg én hovednyhed. Skriv derefter en konkret overskrift og en indledning, som forklarer, hvem der gør hvad, hvor og hvornår.
Hvor lang skal en pressemeddelelse være?
Omtrent én side er et praktisk udgangspunkt for en enkel nyhed. Der er ingen universel længde; teksten skal indeholde den forklaring og dokumentation, historien kræver.
Skal en pressemeddelelse have et citat?
Et citat kan give en relevant forklaring eller vurdering, men er ikke et krav i alle meddelelser. Brug det, når det tilfører noget, og få formuleringen godkendt af personen.
Kan jeg bruge AI til at skrive teksten?
Ja, som hjælp til struktur og formulering. Kontrollér fakta, kilder og rettigheder, og få rigtige personer til at godkende citater. AI kan ikke dokumentere nyheden på jeres vegne.
Giver en god pressemeddelelse sikker omtale?
Nej. En brugbar tekst gør det lettere at forstå historien, men redaktionen bestemmer selv, om den vil undersøge og bringe nyheden.
Skabelon, definition og fulde eksempler
- Udfyld en pressemeddelelsesskabelon — felter og generator til dit udkast.
- Hvad er en pressemeddelelse? — definition og grundlæggende struktur.
- Tre fulde pressemeddelelseseksempler — se strukturen brugt til forskellige typer nyheder.
Guiden giver redaktionelle råd. Eksemplerne er fiktive, og hverken teksten, en skabelon eller en distributionskanal garanterer omtale i medierne.