Kort svar: En pressemeddelelse er en tekst, hvor en virksomhed, forening eller anden afsender præsenterer en nyhed for medierne. Den samler nyheden, baggrunden, relevante fakta og en kontaktperson, så en journalist kan vurdere historien og undersøge den nærmere.
Fagligt opdateret . Eksemplet i guiden er fiktivt.
Formål: Gør en konkret nyhed let at forstå og efterprøve.
Opbygning: Overskrift, manchet, uddybning, eventuelt citat, fakta og kontakt.
Redaktionelt valg: Mediet beslutter selv, om og hvordan historien bliver dækket.
Hvad er en pressemeddelelse?
Pressemeddelelsen er afsenderens fremstilling af en begivenhed eller udvikling. Den kan eksempelvis handle om et nyt tilbud til borgere, en virksomhedsudvidelse, en undersøgelse eller en produktlancering.
En journalist kan bruge den som udgangspunkt for spørgsmål, interviews og en selvstændig artikel. Afsenderen skal derfor gøre det tydeligt, hvem der står bag, hvilke oplysninger der kan dokumenteres, og hvem der kan uddybe dem. Meddelelsen er ikke i sig selv uafhængig journalistik.
Der er forskel på at sende en nyhed til en redaktion og at købe en annonce eller betalt placering. En pressemeddelelse giver ikke afsenderen kontrol over den redaktionelle omtale. En publicering på en presseportal betyder heller ikke automatisk, at andre medier tager historien op.
En pressemeddelelse er ét værktøj i public relations. Den samlede indsats kan også omfatte dialog, intern information og andre kanaler. Vælg derfor formen efter den konkrete nyhed og målgruppens behov.
Hvornår giver en pressemeddelelse mening?
Begynd med det, der har ændret sig, og spørg, hvem ændringen berører. “Vi vil gerne have omtale” er et mål for afsenderen; journalisten har brug for en konkret historie til mediets læsere.
| Anledning | Det relevante spørgsmål |
|---|---|
| En ny afdeling | Hvor åbner den, hvad ændrer den lokalt, og er job eller kapacitet faktisk besluttet? |
| Et nyt produkt | Hvad kan brugeren nu gøre, som adskiller sig konkret fra det eksisterende tilbud? |
| En undersøgelse | Hvad viser den, hvordan er data indsamlet, og hvilke begrænsninger har resultatet? |
| En lokal begivenhed | Hvem kan deltage, hvor og hvornår foregår den, og hvorfor er den relevant for lokalområdet? |
En mindre nyhed kan passe til et lokalt medie eller et fagmedie uden at være relevant for en landsdækkende redaktion. Vælg målgruppen ud fra historien. Hvis der endnu ikke er nogen tydelig nyhed, kan virksomhedens hjemmeside eller nyhedsbrev være et mere passende sted at fortælle om tiltaget.
Pressemeddelelsens struktur: Fra overskrift til kontakt
En brugbar opbygning lader læseren forstå hovedpointen hurtigt og derefter finde den nødvendige uddybning. Følgende rækkefølge er en praktisk model, som kan tilpasses historien.
- Overskrift: Fortæl, hvad der sker. Skriv eksempelvis “Forening åbner gratis lektiecafé i Kolding” frem for “En fantastisk nyhed til alle”.
- Dato og afsender: Gør det tydeligt, hvem der udsender meddelelsen, og hvilken dato den gælder fra. Skeln mellem udsendelsesdatoen og datoen for selve begivenheden.
- Manchet eller indledning: Saml hovednyheden og de vigtigste oplysninger om hvem, hvad, hvor og hvornår. Forklar også relevansen, når den ikke er åbenlys.
- Brødtekst: Uddyb forløb, baggrund og konsekvenser. Placer væsentlige forbehold sammen med de påstande, de vedrører.
- Citat, hvis det tilfører noget: Lad en navngiven talsperson forklare betydningen eller beslutningen. Citatet bør give mere end en gentagelse af overskriften.
- Fakta og dokumentation: Saml relevante tal, datoer, metodeoplysninger og links til grundlaget. Hold forventninger adskilt fra allerede gennemførte resultater.
- Kontakt og kort afsenderbeskrivelse: Angiv en person, der faktisk kan svare, vedkommendes rolle og kontaktoplysninger. Beskriv kort organisationen, hvis det hjælper læseren.
Et citat er ikke et krav i enhver pressemeddelelse. En kort driftsmeddelelse kan være mere nyttig med præcise praktiske oplysninger. Omvendt kræver en undersøgelse ofte mere dokumentation end et enkelt citat og et hovedtal.
Skal du selv udfylde felterne, kan du bruge vores pressemeddelelse-skabelon og generator. Denne guide forklarer formen; skabelonsiden hjælper dig med selve udkastet.
Kort eksempel på en pressemeddelelse
Nedenstående mini-eksempel viser, hvordan en konkret nyhed kan samles. Det er et undervisningseksempel, ikke en meddelelse om et faktisk arrangement.
Fiktivt eksempel. Organisation, tilbud, tal og citat er opdigtede.
EksempelForeningen åbner gratis lektiecafé i Kolding
Fra 5. november 2026 kan elever i 7.–9. klasse få hjælp til dansk og matematik hver torsdag. Seks frivillige står for tilbuddet.
Lektiecaféen drives af den fiktive EksempelForeningen og er åben fra kl. 16 til 18. Der er plads til 15 elever pr. gang. Tilmelding sker gennem foreningen.
“Vi vil give eleverne et sted, hvor de kan få hjælp til en konkret opgave og spørge igen, når noget er svært,” siger Sara Jensen, frivilligkoordinator i EksempelForeningen.
Kontakt: Sara Jensen, frivilligkoordinator. [Indsæt godkendt telefon og e-mail i en virkelig meddelelse.]
Sådan er eksemplet bygget: Overskriften fortæller handling og sted. Indledningen angiver målgruppe, startdato og fag. Brødteksten tilføjer åbningstid og kapacitet. Citatet forklarer formålet, og kontakten viser, hvem journalisten kan tale med.
I en rigtig meddelelse skal adresse, tilmeldingsvej og citat være bekræftet, før teksten sendes. Her er de praktiske felter bevidst ikke gjort til en faktisk tilmelding.
Vil du se hele meddelelser med mere baggrund, så læs vores tre gennemgåede pressemeddelelseseksempler.
Nyhedsværdi: Hvad gør historien relevant?
De klassiske nyhedskriterier er aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. De kan bruges til at undersøge, hvad der gør en historie interessant, men de er ikke en tjekliste, der giver ret til omtale. Et medies stofområde, målgruppe og redaktionelle prioritering spiller også ind.
Du kan stille tre enkle spørgsmål: Hvad er nyt? Hvem får noget konkret ud af at kende nyheden? Hvad kan vi vise eller dokumentere? Hvis svarene er uklare, hjælper en skarpere overskrift sjældent alene.
Læs mere om nyhedskriterier og vurderingen af en historie. Du behøver ikke opfinde en konflikt eller gøre et almindeligt tiltag sensationelt for at følge modellen.
Typiske fejl, der gør meddelelsen mindre brugbar
- Nyheden kommer for sent i teksten. En lang præsentation af virksomheden skubber hovedpointen ned.
- Store ord erstatter oplysninger. “Banebrydende” og “markedets bedste” forklarer ikke, hvad der faktisk er ændret.
- Tal mangler grundlag. Angiv periode, sammenligningsgrundlag og kilde, når de er nødvendige for at forstå påstanden.
- Planer fremstilles som resultater. Ti forventede ansættelser er ikke det samme som ti allerede besatte stillinger.
- Citat og kontakt er ikke afstemt. Få citatet godkendt, og sørg for, at kontaktpersonen kender historien og er tilgængelig.
- Billeder mangler oplysninger. Medtag billedtekst, fotograf og afklarede brugsrettigheder, når du tilbyder billeder til mediet.
En detaljeret arbejdsproces finder du i guiden sådan skriver du en pressemeddelelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er formålet med en pressemeddelelse?
Formålet er at præsentere en konkret nyhed for medierne med de fakta, den baggrund og den kontakt, som en journalist skal bruge for at vurdere og undersøge historien.
Hvordan er en pressemeddelelse bygget op?
En praktisk opbygning er overskrift, dato og afsender, manchet, uddybende tekst, eventuelt citat, fakta og kontakt. Hovednyheden står tidligt; dokumentation og forbehold følger de relevante oplysninger.
Er en pressemeddelelse det samme som en annonce?
Nej. En pressemeddelelse er afsenderens tilbud om en historie til medierne. Ved redaktionel omtale beslutter mediet selv, om historien bliver dækket, og hvordan den udformes. En annonce er en betalt placering.
Skal der altid være et citat?
Et citat er nyttigt, når en talsperson kan forklare betydning eller baggrund. Det er ikke et krav i enhver meddelelse, og citatet bør tilføre noget frem for at gentage overskriften.
Giver en pressemeddelelse garanti for omtale?
Nej. Nyhedens relevans, dokumentation, timing og mediets redaktionelle prioritering påvirker vurderingen. Hverken udsendelse eller publicering på en presseportal sikrer omtale i andre medier.
Kilder og redaktionelt grundlag
Guidens eksempler og konkrete skriveråd er udarbejdet af NordicPress. Grundstrukturen og omtalen af nyhedskriterier er kontrolleret mod:
- Realdania: Skabelon for pressemeddelelse (PDF) — overskrift, manchet, brødtekst, fakta, kontakt og billeder.
- DMJX: De klassiske nyhedskriterier — kriteriernes rolle i udvælgelsen af nyheder.